PRM / Nybagte forældre spørger Google til råds om deres baby

1. november 2018 07:40 | Af: Ritzau Info
 

Som nybagt forælder melder der sig hver dag massevis af spørgsmål om den lilles ve og vel – og så er det jo heldigt at Google altid er lige ved hånden. Startpakke.com har lavet en undersøgelse med tal fra databasen Storybase, der viser, hvilke spørgsmål der hyppigst bliver googlet. Og det er ikke alle resultaterne, man havde regnet med at se!

Pressemeddelelse fra Startpakke.com

Babysøvn og gråd er ikke overraskende de helt store anledninger til spørgsmål. Spørgsmål som “Hvorfor græder baby?” eller “Hvor meget skal baby sove?” er på listen over spørgsmål, som forældre googler sig svaret til. Faktisk bliver der i alt googlet over 1.600 forskellige spørgsmål hver måned om babyer.

Er min baby hurtig eller bagud?

Svaret på, om barnets fysiske formåen nu også er som den skal være, skal ifølge mange forældre også findes på nettet. Hvornår baby kan kravle eller sidde selv, er de mest googlede spørgsmål, som over 300 forældre hver måned tyer til tasterne for at finde svar på. Det simple spørgsmål “Hvornår kan baby hvad?” er der omkring 50 personer om måneden, der spørger Google om.

Mere praktiske og sjove spørgsmål som “Hvad koster en baby” eller “Hvornår opdager baby sine fødder?” er også populære søgninger.

Hvis du er nysgerrig, kan du se alle spørgsmålene her.

Erfaringer er guld værd

Finder forældrene så svaret online? Nej, i hvert fald ikke altid. Ofte er der nemlig ikke et endegyldigt svar. Især ikke på spørgsmål som “Hvornår sover baby igennem?” eller “Hvornår kravler baby?”. Alle babyer er nemlig forskellige.

Til gengæld bugner internettet med fora om babyer, og sider som Min-Mave eller Startpakke.com der er fyldt med spørgsmål og svar, der kan give forældrene lidt ro i maven. Ofte er det betryggende bare at vide, at man ikke er den eneste med en baby, der ikke nødvendigvis følger skemaet.

De 5 mest googlede spørgsmål

  • Hvornår får baby tænder?
  • Hvornår kan baby sidde selv?
  • Hvornår kravler baby?
  • Hvornår har baby feber?
  • Hvorfor gylper baby?

Sjove spørgsmål

  • Baby afføring hvor ofte?
  • Hvornår opdager baby sine fødder?
  • Hvad koster en baby?
  • Hvornår sover baby igennem?
  • Hvordan får man baby til at sove?

Kilde: Data er fra siden Storybase.com, der har informationer om hvad mere end 4 mio. danskere søger på i Google.

Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/nybagte-foraeldre-sporger-google-til-rads-om-deres-baby?releaseId=13563160

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu