ANNONCE

PRM / Nye byggeregler kvæler virksomheder i vækst

2. november 2020 05:30 | Af: Ritzau Info
 

Virksomheder uden for landets store byer betaler overpris og venter i månedsvis på en byggetilladelse, efter Regeringen har indført nye regler på området. Erik Buhl, borgmester i Varde Kommune, opfordrer til, at virksomhederne selv skal kunne vælge mellem private rådgivere og kommunens sagsbehandlere.

Pressemeddelelse fra Varde Kommune

BYGGERI

Tidligere hjalp kommunerne voksende virksomheder med hurtigst muligt at få en byggetilladelse til at udvide eksisterende bygninger eller bygge helt nyt. Men Regeringen har indført krav om, at erhvervsbyggeri skal godkendes af certificerede statikere og brandrådgivere.

Udfordringen er, at disse rådgivere er en mangelvare uden for landets store byer, hvilket resulterer i forlængede ventetider for virksomhederne.

I 2019 var den gennemsnitlige sagsbehandlingstid således to-tre måneder for et erhvervsbyggeri i Varde Kommune. I dag kan virksomheder vente op til dobbelt så lang tid på en certificeret rådgiver, fordi udbuddet ikke matcher efterspørgslen.

Det begrænsede udbud betyder desuden, at prisen er steget, så en virksomhed typisk må forvente en ekstraudgift på cirka 30.000 kroner i forhold til tidligere.

Lad virksomhederne vælge
Erik Buhl, borgmester i Varde Kommune, opfordrer til at justere lovgivningen og overlade det til virksomhederne, om de vil bruge en certificeret rådgiver eller lade kommunen stå for den endelige byggesagsbehandling.

Opgaven har tidligere været placeret hos kommunerne, og i Varde Kommune er kompetencerne til at stå for byggesagsbehandlingen stadig til stede.

CITAT
Erik Buhl, borgmester i Varde Kommune:

“De nye krav blev indført for at mindske bureaukratiet, men virksomhederne oplever den modsatte effekt. Udsigten til adskillige måneders ventetid og en ekstraregning på 30.000 kroner vil i værste fald få mindre virksomheder til at droppe planlagte udvidelser. Det kan blive et hårdt slag for væksten i vores del af landet.”

“Lovgivningen rammer virksomheder uden for landets store byer og svækker deres konkurrenceevne. Hvis Regeringen ønsker at skabe et Danmark i balance, er det nødvendigt at justere lovgivningen”.

Kontakt:

Borgmester i Varde Kommune Erik Buhl (V) tlf.: 40 17 44 54 email: erbn@varde.dk

Kommunikationsmedarbejder i Varde Kommune Søren Toksvig Jensen tlf.: 61 63 98 01 email: srej@varde.dk

Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/nye-byggeregler-kvaeler-virksomheder-i-vaekst?releaseId=13603435

** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu