ANNONCE

PRM / Nye typer virksomheder inviteres indenfor

20. oktober 2020 09:10 | Af: Ritzau Info
 

En ændring af lokalplanen åbner nu op for at flere typer virksomheder kan bosætte sig i Business Park Falster, der er placeret ved afkørsel 43 på Nordfalster. Området er placeret helt tæt på motorvejen og ligger i knudepunktet mellem København, Berlin og Hamborg.

Pressemeddelelse fra Guldborgsund Kommune

“Erhvervsområdet er meget højt prioriteret politisk. Vi ønsker at være det bedste sted at drive virksomhed, og vi ønsker at tiltrække så mange forskellige typer virksomheder til kommunen som muligt for at skabe et dynamisk arbejdsmarked. Derfor laver vi nu denne ændring, som skal være med til at styrke udviklingen af Business Park Falster og forhåbentlig være med til at skabe flere arbejdspladser” udtaler udvalgsformand for Teknik, Miljø og Ejendomsudvalget Peter Bring-Larsen.

Det samlede erhvervsområde er på 60 ha hvoraf de 42 ha er salgsbare erhvervsarealer. Området blev åbnet i 2016 og flere virksomheder er allerede etableret. Med ændringen i lokalplanen vil flere typer virksomheder have mulighed for at kunne placere sig i erhvervsparken.

“Vi har haft dialog med flere virksomheder, som har ønsket at blive en del af Business
Park’en, men ikke har kunnet på grund af den gældende lokalplan. Med denne ændring kan vi nu imødekomme de henvendelser vi har fået og invitere fx kontor- og håndværksvirksomheder til at blive en del af området.” fortæller erhvervschef i Guldborgsund Kommune Christian Smith.

For at sikre vækst og udvikling på Lolland-Falster er det altafgørende at styrke antallet af virksomheder og dermed antallet af arbejdspladser.

“Det er vigtigt for os både at fastholde de eksisterende virksomheder og få tiltrukket nye for at styrke antallet af arbejdspladser. Sammen med erhvervsorganisationen Business Lolland-Falster gør vi vores yderste for, at have en tæt og dynamisk dialog når virksomhederne henvender sig, og kan for det meste tilbyde et møde inden for 72 timer” siger Erhvervschefen.

Forslaget til ændringen af lokalplanen har været i 4 ugers offentlig høring og blev endeligt godkendt på Teknik-, Miljø- og Ejendomsudvalgets møde i går, mandag.

Kontakt:

Formand for Teknik, Miljø og Ejendomsudvalget Peter Bring-Larsen tlf.: 25 18 00 02 email: pbrl@guldborgsund.dk

Erhvervschef Christian Smith på tlf.: 2518 1998

Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/nye-typer-virksomheder-inviteres-indenfor?releaseId=13602621

** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu