ANNONCE

PRM / Nyregistrerede personbiler i februar 2020

2. marts 2020 16:04 | Af: Ritzau Info
 

På trods af en rolig start for det generelle personbilsalg i 2020, oplever de grønne biler stadig øget interesse fra forbrugerne. Eksempelvis er der blevet indregistreret mere end dobbelt så mange elbiler i februar 2020 i forhold til februar sidste år.

Pressemeddelelse fra De Danske Bilimportører

Bilsalget lægger langsommere ud, end vi har set de sidste fire år, således er januar-februar i år knap 8 procent under gennemsnittet for de seneste fire år. Specifikt blev februar tallet på 15.005 nye biler, betydeligt (20%) under februar sidste år og for de to første måneder af i år, 15,7 procent under sidste år. Perioderne er imidlertid ikke helt sammenlignelige, hvad angår omstændighederne. 2019 var præget af en ekstra stor efterspørgsel som følge af en forventning om afgiftsstigninger den 1. april 2019. 2020 har været præget af et særdeles stort salg op til årsafslutningen af 2019, samt nogen usikkerhed omkring specielt firmabilerne i begyndelsen af i år.

Set i et lidt større perspektiv har salget, de seneste fire år, været særdeles højt og et mindre fald nu i 2020 ændrer ikke ved det faktum at efterspørgslen fortsat er ganske høj.

Lidt mere detaljeret kan vi se, at en betydelig andel af faldet skyldes, at de privates anskaffelser steg meget i januar og efterfølgende faldt i februar. Det største fald ses i erhvervsleasingen (excl. udlejning) som blot udgør 25 procent af normalen, samt i firmaernes køb. Anledningen er utvivlsomt de nye regler for beskatning af firmabiler. Regeringens nye regler har dels skabt stor usikkerhed på området og dels resulteret i at mange vælger at forlænge deres nuværende kontrakter, idet en ny bil vil blive dyrere. Begge forhold anser vi for at blive udjævnet over de næste måneder.

“Den lidt langsommere start på året giver naturligvis anledning til opmærksomhed, men med den viden vi har om baggrunden for de forskellige perioder, bekymrer det os ikke. Vi gælder os over at efterspørgslen på biler de seneste 4-5 år har været særdeles høj og at der fortsat er stor interesse for at erhverve en ny bil” udtaler Gunni Mikkelsen, direktør for De Danske Bilimportører.

https://via.ritzau.dk/data/images/00620/40ed4ccf-24be-4fff-9c18-211d8a73fc50.JPG” alt=”” width=”650″ height=”307″/>

Elbiler, opladelige biler (plug-in) og alm. hybridbiler

Det går fortsat godt for salget af elbiler. I februar 2020 har 495 nye elbiler fået nummerplader på – det er mere end dobbelt så mange som samme måned sidste år, hvor der blev indregistreret 218 elbiler. Det månedlige antal af indregistreringer af elbiler har i perioden marts 2019 til februar 2020 været højere end antallet af indregistreringer i samtlige måneder i perioden marts 2018 til februar 2019.

https://via.ritzau.dk/data/images/00136/71c2418e-02c4-4a9d-a83f-4743f1cd50c0.JPG” alt=”” width=”650″ height=”284″/>

Det fortæller os, at forbrugerne tager den grønne omstilling til sig – også når de skal købe ny bil. Men det er afgørende, at Folketinget snarest sikrer de langsigtede rammevilkår, så vi ikke – i værste fald – oplever samme salgsrecession, som elbilerne oplevede i 2016 og 2017 i kølvandet på indfasningen af registreringsafgift på el- og plugin hybridbiler. Elbilerne har stadig brug for afgiftsfordele.

Kigger vi på ÅTD-indregistreringer for elbiler, ser det lovende ud. Der er allerede blevet indregistreret 1.025 elbiler i 2020 mod 476 i de to første måneder af 2019, og vi forventer, at de positive tendenser fortsætter.

Direktør for De Danske Bilimportører Gunni Mikkelsen siger om elbilsalget:

“Salgstallene for februar viser, at danskerne har taget den grønne omstilling til sig, men hvis den positive udvikling skal fortsætte, kræver det langsigtede og stabile rammevilkår. Mens vi afventer Eldrup-kommissionens arbejde, skal vi – helst allerede i foråret – have afklaret, hvad der sker med afgifterne på den anden side af nytår.”

Salgstallene for plug-in (opladelige) hybridbiler fortsætter også den positive udvikling. I februar 2020 har 597 nye plug-in hybridbiler fået asfalt under dækkene, hvor det kun var tilfældet for 398 plug-in hybrider i februar 2019. Det svarer til en flot stigning på 50procent i forhold til februar 2019.

https://via.ritzau.dk/data/images/00355/787e1dba-bc5d-4421-9841-cb540fa2dd55.JPG” alt=”” width=”650″ height=”266″/>

Udover februar var også januar en rigtig god måned for plug-in hybriderne. Det giver et rigtigt godt udgangspunkt for plugin hybridsalget i 2020. Allerede to måneder inde i 2020 er der indregistreret 1.370 nye plug-in hybridbiler. Det svarer til en stigning på 65 procent i forhold til plugin hybridsalget i januar – februar 2019, hvor der blev solgt 830 plug-in hybridbiler.

Salget af de alm. hybridbiler (ikke-opladelige) har været meget stabilt de seneste 12 måneder. I februar 2020 er antallet af nyregistreringer dog faldet lidt i forhold til årets første måned. Til gengæld ses en lille stigning, når man sammenligner med februar 2019. Der er blevet indregistreret 760 hybrider i februar 2020 i forhold til 746 i samme måned sidste år, altså en stigning på knap 2 procent.

Salgsudviklingen for almindelige hybrider har nærmest været lineært voksende siden 2016. På baggrund af ÅTD-indregistreringer i 2020 kan det dog tyde på, at væksten ikke fortsætter i år. I januar og februar er der kun blevet indregistreret 1.587 nye alm. hybrider mod 1.668 i samme periode i 2019 – et fald på 4,9 procent.

Top 3 over de mest solgte mærker i februar 2020 for hhv. elbiler og plug-in hybridbiler

https://via.ritzau.dk/data/images/00099/9ed20743-efdb-42b3-9db9-c8830f6eb7cb.PNG” alt=”” width=”450″ height=”99″/>

Segmenter

SUV-segmentets popularitet fortsætter. Næsten 30 procent af alle de indregistrerede biler i februar 2020 tilhører SUV-/crossover-klassen. På anden- og tredjepladsen over mest populære segmenter følger Lille- og Mellem-klassebilerne med salgsandele på hhv. 26,8 og 17,3 procent i februar 2020. Kigger vi på indregistreringerne i februar 2019 i forhold til februar 2020, ser vi, at mikrobilerne har tabt markedsandele til bilerne i Lille-segmentet. Imens Lille-bilerne udgjorde 24,5 procent af de nyregistrerede biler i februar 2019, kom andelen op på 26,8 procent i februar 2020 – en stigning på 2,28 procentpoint. Omvendt er mikrobilernes markedsandel faldet med 3,65 procentpoint i forhold til februar 2019.

https://via.ritzau.dk/data/images/00978/1b2b14dd-726a-44b9-a6e3-ab0c71e313ac.JPG” alt=”” width=”450″ height=”229″/>

Tendensen er altså fortsat, at danskerne køber lidt større biler. Det er som altid værd at bemærke, at langt de fleste indregistrerede SUV’er (tre fjerdedele i februar 2020) er lille- og mellemklasse SUV’er – de er på størrelse med almindelige familiebiler, bare lidt højere.

https://via.ritzau.dk/data/images/00346/4d11285c-f5d6-47fa-b950-19df8bfcc845.JPG” alt=”” width=”450″ height=”169″/>

op 3 personbiler i februar

Volkswagen stod for 12,7 procent af nyregistreringerne i februar måned svarende til 1.903 indregistreringer. Det andet mest populære mærke i februar blev Toyota, der stod for 9,3 procent af indregistreringerne, 1.397 biler. På tredjepladsen finder vi Peugeot, der indregistrerede 1.218 biler svarende til 8,1 procent af det samlede antal indregistreringer i februar 2020.

De tre bedst sælgende bilmodeller i februar blev Toyota Yaris, Peugeot 208 og Nissan Qashqai med hhv. 459, 458, og 453 solgte eksemplarer.



Leasing

Andelen af privatleasinger har været nogenlunde konstant det seneste år, hvor den månedlige andel af nye privatleasinger har fluktueret i spændet 11-15 procent. 13 procent af nyregistreringerne i februar 2020 var privatleasinger.

Det er primært i forholdet mellem erhvervsleasing og køb, at vi har set bevægelse det seneste år. Efter en periode med nedgang i købsandelen i sidste kvartal af 2019, steg købsandelen i januar og februar 2020 til hhv. 59 og 58 procent. Det modsatte er derfor også tilfældet for andelen af erhvervsleasinger, som er faldet siden årsskiftet. Dette er dog en normal sæsontendens. Andelen af erhvervsleasinger i februar endte på 29 procent.

Efter en periode på to måneder i november og december 2019, hvor leasing var mere populært end køb, udgør køb altså igen den største andel af nyregistreringerne – men dette er dog en helt normal sæsonfordeling.

https://via.ritzau.dk/data/images/00915/46564f9a-7156-444f-97dc-0f60256a5d47.JPG” alt=”” width=”650″ height=”289″/>

Top 10 og 20 lister

Vedhæftet finder du top-10-listen for de enkelte segmenter (personbiler) og top-20-listen over de mest solgte personbiler.

Kilde

Pressemeddelelsen er baseret på tal fra Motorstyrelsens datakørsel fra d. 29. februar 2020 og De Danske Bilimportørers egne registreringer.

Kildeangivelse

Alle gengivelser af data og oplysninger bedes kildeangives med: De Danske Bilimportører.

Yderligere oplysninger

Direktør Gunni Mikkelsen, på tlf. 3136 1041 eller gmi@bilimp.dk

Kontakt:

Adm. direktør Gunni Mikkelsen tlf.: 3136 1041 email: gmi@bilimp.dk

Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/nyregistrerede-personbiler-i-februar-2020?releaseId=13589189

** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu