PRM / Nyt dansk bidrag til OSCE’s Monitoreringsmission i Ukraine

6. december 2018 09:36 | Af: Ritzau Info
 

Regeringen har besluttet at bidrage med ca. 4,5 mio. kr. til OSCE’s Særlige Monitoreringsmission i Ukraine.

Pressemeddelelse fra Udenrigsministeriet

Monitoreringsmissionen har til formål at observere og rapportere på uafhængig og objektiv facon om situationen i Ukraine, samt at facilitere dialog mellem parterne i konflikten. Udenrigsministeren vil annoncere det nye danske bidrag ved dagens møde i OSCE’s Ministerråd.

Udenrigsminister Anders Samuelsen siger: “OSCE spiller en afgørende rolle i forhold til konflikten i Ukraine. Både diplomatisk ved forhandlingsbordet, men også på jorden i konfliktzonen gennem den Særlige Monitoreringsmission. Hændelsen i det Azovske hav og Kertsj-strædet er blot det seneste eksempel på Ruslands aggression over for Ukraine. Derfor er det så vigtigt, at vi som internationalt samfund støtter klart og entydigt op om Ukraine. Med det nye danske bidrag understøtter vi Danmarks allerede meget stærke engagement i Ukraine.”

Baggrund:

Den 6. december 2018 rejser udenrigsministeren til Milano for at deltage i det årlige møde i OSCE’s ministerråd. Ministerrådsmødet er den største årlige begivenhed i OSCE. Med sine 57 medlemslande fordelt over Nordamerika, Europa, Kaukasus og Rusland er OSCE verdens største regionale sikkerhedsorganisation. Til mødet samles udenrigsministre fra organisationens medlemslande til en drøftelse om regionale sikkerhedspolitiske spørgsmål.

Kontakt:

Særlig Rådgiver Niels Th. Dahl tlf.: +4561979159 email: niedah@um.dk

Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/nyt-dansk-bidrag-til-osces-monitoreringsmission-i-ukraine?releaseId=13565216

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu