ANNONCE

PRM / Nyt forskningscenter skal mindske CO2-udslip fra skibsfart

25. juni 2020 08:00 | Af: Ritzau Info
 

A.P. Møller Fonden donerer 400 mio. kr. til etablering af Mærsk Mc-Kinney Møller Center for Zero Carbon Shipping.

Pressemeddelelse fra A.P. Møller Fonden

Skibsfartssektoren tegner sig for ca. 3 % af de globale CO2-emissioner og har som mål at reducere disse betydeligt frem mod 2050. Med en ambition om at bidrage til at opnå dette donerer A.P. Møller Fonden 400 mio. kr. til etablering af Mærsk Mc-Kinney Møller Center for Zero Carbon Shipping.

Centret får base i København og bliver en nonprofitorganisation, der oprettes som en erhvervsdrivende fond med et velgørende formål. Det uafhængige forskningscenter vil arbejde på tværsaf hele shipping-sektoren – med industrien, universiteter og myndigheder. Et højt specialiseret tværfagligt team skal samarbejde globalt for at skabe overblik over, hvordan skibsfarten effektivt kan formindske sit CO2-udslip, fremskynde udviklingen af udvalgte energiformer og teknologier samt støtte etableringen af det lovgivningsmæssige, finansielle og kommercielle grundlag for at muliggøre og drive transformationen.

Bestyrelsesformand for A.P. Møller Fonden, Ane Uggla udtaler:

“Med denne donation ønsker A. P. Møller Fonden at støtte bestræbelserne på at løse klimaudfordringerne i den globale skibsfart. Min far, Mærsk Mc-Kinney Møller var en visionær leder i den globale shippingindustri i mere end 7 årtier. Han var bekymret over skibsfartens indvirkning på miljøet, og allerede i 1980’erne opfordrede han til brugen af lavt svovlindhold i brændstof – ligesom han var banebrydende med de første dobbeltskrogede olietankskibe i 1990’erne, der skulle minimere risikoen for olieudslip. Derfor er det en særlig glæde, at min fars navn knyttes til det kommende center”.

Mærsk Mc-Kinney Møller – Center for Zero Carbon Shipping er initieret af førende aktører i industrien: ABS, A.P. Møller – Mærsk, Cargill, MAN Energy Solutions, Mitsubishi Heavy Industries, NYK Lines og Siemens Energy, med det formål at tage det næste skridt fra ambition til handling.

Kontakt:
Direktør Henrik Tvarnø, tlf. 3363 3939.

Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/nyt-forskningscenter-skal-mindske-co2-udslip-fra-skibsfart?releaseId=13595920

** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu