ANNONCE

PRM / Nyt projekt skal klæde mindre virksomheder bedre på til kriser

10. september 2020 12:01 | Af: Ritzau Info
 

Når kriser som coronapandemien indtræffer, kræver det, at virksomheder har styr på kriseberedskabet. Det gælder også for danske virksomheder, og med et nyt projekt er der hjælp på vej til særligt de små og mellemstore virksomheder (SMV’er).

Pressemeddelelse fra Syddansk Universitet

En vigtig opskrift mangler. Opskriften på hvordan danske virksomheder opbygger et beredskab til effektivt at klare en mulig anden bølge af covid-19 og andre fremtidige kriser. Det er netop den opskrift, som forskere ved Institut for Entreprenørskab og Relationsledelse på SDU har sat sig for at finde frem til med støtte fra Industriens Fond.

“Det, vi vil undersøge, er, hvilke krisestrategier virker og bør sættes i søen, og hvilke batter ikke og bør druknes. Og hvordan kan SMV’er med fordel forberede sig på fremtidens kriser,” udtaler professor Kim Klyver.

Kriser truer virksomheder med farer og nedgang. Men kriser lokker også med nye muligheder for forretningsudvikling. Nogle virksomheder dribler styrket og mere robuste ud af krisen, mens andre bliver svækket og i værste fald køres helt i sænk og lukkes. At komme styrket igennem en krise kræver kriseparathed, og at både små og store virksomheder evner at omstille sig, det vil sige at være finansielt, organisatorisk og kulturelt fleksible. Det er en del af opskriften på at kunne gentænke og spotte nye forretningsmuligheder under krisers yderst uforudsigelige og usikre omstændigheder.

Men små og mellemstore virksomheder møder kriser forskelligt. Nogle virksomheder er fleksible og omstiller sig hurtigt, og de er enten kriseparate eller kriseudnyttende, afhængigt af om en krise påvirker dem positivt eller negativt. Andre virksomheder er kriseofre eller krisemodtagere. Det nye projekt stiller spørgsmålet: hvad skal SMV’er lære af covid-19? – og forskerne skal undersøge, hvordan en virksomheds kriseparathed er medstemmende for valget af krisestrategi samt effekten heraf.

Projektet kommer til at trække på omfattende datamateriale, herunder en spørgeskemaundersøgelse, registerdata og interviews. Og modsat en række andre forskningsprojekter på området, så vil projektets undersøgelsesdesign være baseret på en ‘før, under og efter’ logik. Dette design åbner nye muligheder for at forstå forskellige krisestrategiers betydning og effekter, afhængigt af hvordan den enkelte virksomhed i første omgang træder i krisen; virksomhedens kriseparathed.

Efterspørgslen efter netop den viden er stor. Stifter og direktør Per Bach fra rengøringsvirksomheden Art Service udtaler:

“Coronakrisen gør ting usikre, selvom den bestemt også åbner nye muligheder for os. Det vil være en stor hjælp at få indsigt i, hvordan vi i fremtiden bedre kan ruste os til kriser.”

Projektet ledes af professor Kim Klyver og lektor Suna Løwe Nielsen fra SDU’s Institut for Entreprenørskab og Relationsledelse. Begge har tidligere beskæftiget sig med SMV’er og entreprenørskab i krisetider.

Professor Kim Klyver udtaler:
“Dansk økonomi er afhængig af, at vores SMV’er blomstrer og ikke visner i krisetider. Hele pointen er at udvikle værktøjer og viden, som kan hjælpe SMV’erne. Jeg glæder mig rigtig meget til projektforløbet.”

Suna Løwe Nielsen uddyber:
“Kriseparathed er helt afgørende. Men det er også komplekst, og vi mangler simpelthen mere viden på området. Derfor ser jeg frem til for alvor at trække i arbejdstøjet.”

Projektets øvrige partnere inkluderer SMVdanmark, Business Kolding og Erhvervshus Sydjylland. De skal blandt andet hjælpe med dataindsamling, udvikling af værktøjer og ikke mindst formidling, så danske virksomheder og erhvervsfremmende aktører alle får gavn af resultaterne.

For Industriens Fond er projektet centralt og vigtigt i fondens portefølje af forskningsprojekter relateret til Covid-19:

“Kriser kommer og går, og coronakrisen kan vise sig at blive både dyb og langvarig. Derfor er det også vigtigt, at vi lærer af krisen, så Danmark og dansk erhvervsliv kan komme styrket ud af den og stå stærkere, når nye kriser rammer i fremtiden,” siger Thomas Hofman-Bang, der er administrerende direktør i Industriens Fond.

Fonden har iværksat det nye projekt sammen med SDU som led i fondens særlige coronaindsats – genstartNU.dk – der både rummer en række forskningsinitiativer, men som i høj grad også leverer konkret hjælp til et dansk erhvervsliv, der i øjeblikket er hårdt presset.

Figuren, der viser typer af krisesituationer i SMV’er, er vedhæftet.

Kontakt:

Professor Kim Klyver, SDU, kkl@sam.sdu.dk, mobil 25 139 333

Lektor Suna Løwe Nielsen, SDU, sso@sam.sdu.dk, mobil 22 980 676

Formidlingschef Ole Østrup, Industriens Fond, oos@industriensfond.dk, mobil 23 800 660

Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/nyt-projekt-skal-klaede-mindre-virksomheder-bedre-pa-til-kriser?releaseId=13599501

** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **

ANNONCE

ANNONCE

| Af: Ritzau Info
 

Mange af disse har at gøre med at få rengjort forskellige dele af huset eller renset dine køkkenmaskiner og hårde hvidevare. Det kan være svært at huske det hele, særligt de ting, som ikke ligefrem er synlige i hverdagen. I det følgende kan du derfor læse om tre ting, som mange boligejere glemmer at få rengjort, netop fordi det ikke er nemt at se, at de behøver rensning, før det potentielt er for sent.

Emhætten

Emhætten er noget mange glemmer at få renset. Nærmere bestemt er det emhættefiltret, der kræver rengørng en gang imellem. Du behøver ikke at gøre andet end at tage filtret ud og rense det med varmt vand eller give det en tur i opvaskemaskinen. Det er nemt, men alligevel noget man ofte glemmer, fordi filtret ikke er til at se medmindre, du stikker hovedet ind under emhætten. Det kan dog ende med, at der går mug i filtret, hvilket i værste tilfælde kan være sundhedsskadeligt eller brandfarligt. Kommer det så vidt, bliver hele emhætten ofte nødt til at blive skiftet. Derudover kan et beskidt filter resulterer i, at der drypper uhygiejniske væsker fra emhætten ned i den mad, du er ved at lave. Det er altså en god idé at få det renset regelmæssigt.

Tagrender

En anden ting som husejere ofte glemmer, er at få renset tagrenden, fordi det ikke er nemt at se, hvor beskidt den er uden at kravle op på en stige. Her ophobes grannåle, blade, mos og andet skidt over tid. Hvis det ikke renses jævnligt, kan det resulterer i, at regnvand og smeltevand ikke frit kan løbe gennem tagrenden, hvilket i værste fald kan skade husets sokkel. Du kan forsøge dig med at rense tagrenden selv, men hvis du ikke har evnerne, tiden eller udstyret til dette, er den bedste løsning oftest at bestille professionelle til at foretage tagrenderens. På den måde sikrer du dig det bedste og hurtigste resultat.

Vaskemaskinen

Det virker ikke altid logisk at skulle vaske sin vaskemaskine – den køre jo hele tiden vaskeprogrammer med sæbe. Og som regel ser vaskemaskinen da heller ikke beskidt ud. Alligevel er det vigtigt at få den regelmæssigt rengjort for at undgå lugtgener og forlænge maskinen levetid. En god måde at holde den ren på er en gang imellem at køre et program uden tøj ved høj temperatur. På den måde dræber du de bakterier, som helt naturligt sætter sig i maskinen fra de beskidte tøj. Derudover er det en god ide at vaske både sæbeskuffen og rummet som den sidder i. Skuffen kan som regel tages helt ud og vaskes med varmt vand. På den måde undgår du at maskinens sæbeslange tilstoppes. Sidst men ikke mindst, skal du huske at afkalke din vaskemaskine en gang imellem afhængig af hårdheden af dit vand. Afkalkningen kan nemt klares ved at at putte citronsyre i tromlen og køre et program på 60 eller 95 grader.

Produceret af Heymate

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu