PRM / Nyt samarbejde: Nu bliver din lokale optiker endnu vigtigere for dig

5. december 2018 09:01 | Af: Ritzau Info
 

Ny øjenlægeservice hos Louis Nielsen sikrer nu lokale øjenpatienter en kortere og bedre rejse fra optikerens undersøgelse til øjenlægens behandling. 30-årige Louise Nabe er en af de patienter, der har reddet sit helbred på denne måde.

Pressemeddelelse fra Louis Nielsen

Lidt slør i venstre side af synsfeltet skulle løses med et par briller. Det var, hvad Louise Nabe troede, da hun i sommeren 2018 bestilte en synstest med sundhedstjek hos Louis Nielsen. Men billederne i optikerens undersøgelse ville det anderledes, og efter et præcisionstjek ved kædens nystartede øjenlægenetværk, var der ingen tvivl; Louise skulle undersøges med det samme. To dage senere var Louise opereret for en golfboldstor knude i hjernen.

“Jeg synes, at det er så privilegeret, at en almindelig optikerkæde har så professionelt et system. Hvis det ikke var for optikerens bekymring og øjenlægens ekstra tjek var det ikke endt godt,” fortæller Louise Nabe, der i dag opfordrer mange i sit netværk til at få taget jævnlige synstest. De neurologer, der behandlede Louise fastslog, at hun uden behandling kunne have fået det meget værre i løbet af få måneder, og i værste fald være endt med lammelser.

Øjenlæger forfiner maskerne i henvisninger

Louis Nielsens nye øjenlægenetværk er det første og eneste af sin slags i den danske optikerbranche og består af i alt otte erfarne og ganske uafhængige hospitalsøjenlæger. Siden opstarten i sommeren 2018 har de tilsammen screenet 2500 patientsager fra Louis Nielsens optikere landet over. Øjenlægenetværket betyder således en langt mere præcis og fintmasket henvisning af de Louis Nielsen-kunder, der viser sig også at bære rundt på reelle sygdomstegn.

Øjenlæge Danson V. Muttuvelu fra Aalborg Universitetshospital er ansvarlig for netværket, og han er stolt af resultaterne fra opstartsperioden;

“Vi ser, at dette system er særdeles effektivt i at sikre korrekt og sikker diagnosticering samt i at sikre en mere effektiv henvisning for den enkelte borger.”


Kan betyde kortere ventelister i fremtiden

Det kan være alvorlige sager, der bliver opdaget ved en synstest med sundhedstjek. Undersøgelsens overordnede formål er at vurdere selve synsevnen, men særligt også undersøge patienten for tegn på en lang række hyppige øjensygdomme som eksempelvis grøn stær, alderspletter og karforandringer på nethinden. Netværket har hver måned sendt tre til fem af Louis Nielsens kunder i akut behandling for syns- eller livstruende sygdomstegn, og den nye service bliver taget godt imod hos landets praktiserende øjenlæger, hvor de meget præcise henvisninger med tiden også vil have en positiv effekt på ventelisterne.

“De praktiserende øjenlæger har taget godt imod tiltaget. Henvisningerne i de sager, hvor der er sygdom, bliver endnu mere præcise, og det er med til at bygge bro mellem optikere og øjenlæger,” fortæller Danson Muttuvelu.

Ifølge chefoptiker Susan Jurik hos Louis Nielsen Amager er den nye sundhedsydelse således en klar fordel for kunden, der bliver taget i hånden af et personale med høj sundhedsfaglighed i såvel butikken som i netværket. Ligeledes er netværkets funktion også meget værdifuld i forbindelse med den interne kompetenceudvikling i Louis Nielsen, idet øjenlægenetværket bidrager med erfaringer, som bruges i den løbende træning og efteruddannelse af optikerkædens egne optikere.


Fast del af den lokale service

Louis Nielsens nye øjenlægenetværk er integreret som en fast del af de eksisterende sundhedsydelser hos Louis Nielsen Amager og er således noget, alle patientsager videresendes til, hvis optikeren vurderer, at det er nødvendigt.


FAKTA: Sådan fungerer Louis Nielsens øjenlægenetværk
Netværket udgøres af otte uafhængige øjenlæger fordelt på universitetshospitaler på tværs af landet

  • Når en af Louis Nielsens optikere vurderer, at der kan være sygdomstegn hos en patient, sendes patientsagen straks videre til øjenlægenetværket
  • Øjenlægenetværket svarer tilbage med faglig vurdering, oftest inden for 12-24 timer – og senest inden for 72 timer. Er der behov for videre behandling hos praktiserende øjenlæge, er det øjenlægenetværket, der laver en præcis henvisning til rette sted
  • Siden opstart har netværkssystemet hver måned sendt 3-5 af Louis Nielsens kunder i akut behandling for syns- eller livstruende sygdomstegn




Billedtekst 1 (optikerfoto): chefoptiker Susan Jurik og teamet hos Louis Nielsen Amager er nu klar med en banebrydende ny øjenlægeservice, der gør kundens rejse fra optiker til øjenlægebehandling kortere og bedre.


Billedtekst 2 (to personer): Louise Nabe sammen med sin “redningsmand”, optiker Haider Hassan. Her fotograferet i Louis Nielsen i Aarhus, hvor Louises symptomer blev opdaget.

Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/nyt-samarbejde-nu-bliver-din-lokale-optiker-endnu-vigtigere-for-dig?releaseId=13565081

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu