ANNONCE

PRM / Ønsket om en røgfri fremtid samler syddanskerne

18. november 2020 06:01 | Af: Ritzau Info
 

Skal der ananas på pizza og er det bedst at sove nøgen? En ny kampagne, speaket af Lars Løkke Rasmussen og Helle Thorning-Schmidt, slår fast, at vi kan være uenige om meget, men ikke om en røgfri fremtid – 9 ud af 10 ønsker ikke at give tobakken videre til næste generation.

Pressemeddelelse fra Kræftens Bekæmpelse

Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden har spurgt danskerne om det, vi ikke kan blive enige om. Skal der smør under leverpostej? Hvilken vej skal snippen på toiletrullen vende? Resultaterne viser, at vi er nogenlunde delt på midten over de mest utænkelige bagateller. Der er dog én ting, vi er helt enige om – børn og unge skal ikke ryge. Knap 9 ud af 10 borgere i Syddanmark støtter målet om ikke at give tobakken videre til næste generation.

– Der er meget, vi kan være uenige om, men når det handler om, at børn og unge ikke skal ryge, står vi sammen. Med så mange uenigheder er det virkelig værd at fejre, når vi er rørende enige, og det er vi helt tydeligt, når det gælder ønsket om en røgfri fremtid for den næste generation. Opbakningen er afgørende, hvis ønsket skal bliver til virkelighed, siger Jette Jul Bruun, underdirektør i TrygFonden.

Sammen med Kræftens Bekæmpelse præsenterede TrygFonden i 2017 partnerskabet Røgfri Fremtid, der arbejder for, at ingen børn og unge ryger i 2030.

Danskerne er enige: Børn og unge skal ikke ryge
Mens politikerne på Christiansborg i disse uger er i fuld gang med at forhandle og vedtage en national plan mod børn og unges rygning, har Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden søsat en landsdækkende kampagne, der sætter fokus på opbakningen til en røgfri fremtid. Danskerne har taget godt imod kampagnefilmen, der i skrivende stund er set af omkring 600.000 danskere.

– Når man følger debatten om tobak i medierne, så kan man godt få det indtryk, at der er stor uenighed. Men det er der ikke, når det gælder rygning blandt børn og unge. Ønsket om en røgfri fremtid kan samle stort set alle danskere på tværs af skel. Det er vigtigt at huske, især nu, hvor vi står over for afgørende lovændringer, siger Mette Lolk Hanak, forebyggelseschef i Kræftens Bekæmpelse.

Den nationale handleplan mod børn og unges rygning, der netop nu er til behandling i Folketinget, indeholder en række initiativer, der skal gøre det sværere for børn og unge at tænde den første cigaret, herunder neutrale cigaretpakker, tobak under disken og røgfri skoletid.


Fun Facts – flest syddanskere reserverer liggestolen

De fleste af os er enige om, at man ikke kan reservere en liggestol ved poolen ved at lægge sit håndklæde på den, inden man smutter op til morgenbuffeten. Dog er der flere syddanskere, nemlig 29 pct., der synes, det er helt i orden at sikre sig en god plads i solen på den måde. Det er lidt flere end landsgennemsnittet på 26 pct.


Se kampagnefilmen på Facebook:

https://www.facebook.com/RoegfriFremtid/posts/2431639840465647

Har du har flertallet med dig?

Må der komme ananas på pizza?

Ja: 55 pct.
Nej: 36 pct.

Skal der smør under leverpostej?

Ja: 24 pct.
Nej: 64 pct.

Hvilke vej skal snippen på toiletrullen vende?

Ud i rummet: 69 pct.
Ind mod væggen 18 pct.

Er overen eller underen bedst?

Overen: 33 pct.
Underen: 41 pct.

Må man tisse i brusebadet?

Ja: 52 pct.
Nej: 39 pct.

Om undersøgelsen
Undersøgelsen er gennemført af YouGov for Røgfri Fremtid blandt 1026 danskere +18 år i perioden 12. – 17. Maj 2020 via internettet med udgangspunkt i YouGov Panelet. Resultaterne er repræsentative for befolkningen i forhold til alder, køn og geografi.

Læs mere om undersøgelsen og hent fotos fra kampagnefilmen her:

http://www.cancer.dk/roegfrifremtid/der-er-et-splittet-land/

Kontakt:

Kræftens Bekæmpelse:
Mette Lolk Hanak, forebyggelseschef, mobil: 51 33 24 94

TrygFonden:
Karen Bøgedal, pressechef, mobil: 30 56 34 32

Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/onsket-om-en-rogfri-fremtid-samler-syddanskerne?releaseId=13604533

** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **

ANNONCE

ANNONCE

| Af: Ritzau Info
 

Mange af disse har at gøre med at få rengjort forskellige dele af huset eller renset dine køkkenmaskiner og hårde hvidevare. Det kan være svært at huske det hele, særligt de ting, som ikke ligefrem er synlige i hverdagen. I det følgende kan du derfor læse om tre ting, som mange boligejere glemmer at få rengjort, netop fordi det ikke er nemt at se, at de behøver rensning, før det potentielt er for sent.

Emhætten

Emhætten er noget mange glemmer at få renset. Nærmere bestemt er det emhættefiltret, der kræver rengørng en gang imellem. Du behøver ikke at gøre andet end at tage filtret ud og rense det med varmt vand eller give det en tur i opvaskemaskinen. Det er nemt, men alligevel noget man ofte glemmer, fordi filtret ikke er til at se medmindre, du stikker hovedet ind under emhætten. Det kan dog ende med, at der går mug i filtret, hvilket i værste tilfælde kan være sundhedsskadeligt eller brandfarligt. Kommer det så vidt, bliver hele emhætten ofte nødt til at blive skiftet. Derudover kan et beskidt filter resulterer i, at der drypper uhygiejniske væsker fra emhætten ned i den mad, du er ved at lave. Det er altså en god idé at få det renset regelmæssigt.

Tagrender

En anden ting som husejere ofte glemmer, er at få renset tagrenden, fordi det ikke er nemt at se, hvor beskidt den er uden at kravle op på en stige. Her ophobes grannåle, blade, mos og andet skidt over tid. Hvis det ikke renses jævnligt, kan det resulterer i, at regnvand og smeltevand ikke frit kan løbe gennem tagrenden, hvilket i værste fald kan skade husets sokkel. Du kan forsøge dig med at rense tagrenden selv, men hvis du ikke har evnerne, tiden eller udstyret til dette, er den bedste løsning oftest at bestille professionelle til at foretage tagrenderens. På den måde sikrer du dig det bedste og hurtigste resultat.

Vaskemaskinen

Det virker ikke altid logisk at skulle vaske sin vaskemaskine – den køre jo hele tiden vaskeprogrammer med sæbe. Og som regel ser vaskemaskinen da heller ikke beskidt ud. Alligevel er det vigtigt at få den regelmæssigt rengjort for at undgå lugtgener og forlænge maskinen levetid. En god måde at holde den ren på er en gang imellem at køre et program uden tøj ved høj temperatur. På den måde dræber du de bakterier, som helt naturligt sætter sig i maskinen fra de beskidte tøj. Derudover er det en god ide at vaske både sæbeskuffen og rummet som den sidder i. Skuffen kan som regel tages helt ud og vaskes med varmt vand. På den måde undgår du at maskinens sæbeslange tilstoppes. Sidst men ikke mindst, skal du huske at afkalke din vaskemaskine en gang imellem afhængig af hårdheden af dit vand. Afkalkningen kan nemt klares ved at at putte citronsyre i tromlen og køre et program på 60 eller 95 grader.

Produceret af Heymate

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu