ANNONCE

PRM / OK udsætter dusør for hjælp til opklaring af brændstoftyverier

3. december 2020 14:09 | Af: Ritzau Info
 

OK a.m.b.a. oplever tyveri af diesel på flere tankstationer på Sjælland, og derfor udlover det danske energiselskab en dusør på 5000 kroner for oplysninger, der kan hjælpe politiet til at opklare sagen

Pressemeddelelse fra OK

Energiselskabet OK har i de seneste måneder været udsat for tyveri på flere forhandlerejede tankstationer på Sjælland, hvor ukendte gerningsmænd har stjålet større mængder diesel. Alle tyverier er foregået om natten, hvor tyvene medbringer udstyr til at suge diesel op fra tanken. Det fremgår af overvågningsmaterialet, at tyvene kører i en hvid varevogn.

“Vi synes, det er ærgerligt, at der er nogen, der ikke kan kende forskel på dit og mit. Vi er et kundeejet selskab, så det her går ud over mange mennesker. Derfor udsætter vi nu en dusør på 5000 kroner til den, der kan give politiet afgørende oplysninger til at opklare sagen,” fortæller Martin Holdt Nielsen, der er afdelingsleder i OK.

Kontakt politiet
Det seneste tyveri fandt sted i Viby Sjælland d. 8. november. Siden marts har gerningsmændene været på spil i ti byer. Det drejer sig om Ørslev, Dalby, Borup, Lille Skensved, Osted, Bjæverskov, Hårlev, Gadstrup, Viby Sjælland og Sorø.

OK opfordrer borgere i området til at kontakte politiet, hvis de bliver tilbudt at købe diesel og finder det mistænkeligt.

Hvis du har oplysninger i sagen, kan du kontakte politiet på telefon 114.

Kontakt:

Presseansvarlig Rasmus Lund email: ralu@ok.dk

Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/ok-udsaetter-dusor-for-hjaelp-til-opklaring-af-braendstoftyverier?releaseId=13605219

** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu