ANNONCE

PRM / OK udvider i topledelsen

4. marts 2020 12:37 | Af: Ritzau Info
 

Energiselskabet OK opruster i topledelsen og udvider direktionen med 46-årige Michael Lamberth, der kommer fra en stilling som markedsdirektør i OK. Udvidelsen af direktionen skal især ses i lyset af en øget og forandret opgavemængde grundet store forandringer på energimarkederne

Pressemeddelelse fra OK

Omstillingen i energisektoren afføder en masse nye opgaver i energiselskabet OK, som samtidig ønsker at udbygge sin styrkeposition i forhold til den digitale dagsorden.

Derfor har OK’s bestyrelse valgt at forstærke og udvide direktionen til tre, således Michael Lamberth er indtrådt som kommerciel direktør (CCO, red.) i direktionen, der i forvejen tæller COO Niels Ole Christensen og CEO Jørgen Wisborg.

“Behovet for flere ressourcer i direktionen er en logisk konsekvens af, at markederne forandres, og at forretningen oplever succes og vækst. Dette gælder både moderselskabet og koncernen som helhed. Vi tager i disse år mange nye initiativer, hvoraf en stadig større del kræver interaktion med eksterne partnere. Vores datterselskaber, herunder især Kamstrup, har store globale, vækstplaner, hvilket medfører større behov for sparring med OK som ejer,” siger Flemming Rasmussen, bestyrelsesformand i OK a.m.b.a.

Lynkarriere i OK
Derfor vil Jørgen Wisborg fremover beskæftige sig langt mere med OK’s syv datterselskaber i form af strategisk sparring, ligesom udadvendte aktiviteter i form af deltagelse i partnerskaber vil fylde mere. Wisborg vil fortsat være OK’s ledende figur i egenskab af CEO.

Michael Lamberth overtager Jørgen Wisborgs markedsvendte opgaver i moderselskabet, mens ændringen ingen organisatorisk betydning har for Niels Ole Christensens ansvarsområder.

Michael Lamberth er cand.oecon fra Aarhus Universitet og har været i OK siden 2016, hvor han blev ansat som forretningsudviklingschef. Han har siden 2019 været markedsdirektør for OK’s privatmarked, indtil han 2. marts 2020 tiltrådte som kommerciel direktør.

Før sin ansættelse i OK har Michael Lamberth blandt andet været forretningsudviklingschef i F. Salling A/S og retaildirektør for Telenors butikker. Michael Lamberth bor med sin familie i Risskov ved Aarhus.

Kontakt:

Pressechef Rasmus Boserup tlf.: 8932 2227 email: rabo@ok.dk

Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/ok-udvider-i-topledelsen?releaseId=13589290

** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu