PRM / OK18: Europæisk fagbevægelse støtter dansk OK-kamp

12. april 2018 11:51 | Af: Ritzau Info
 

Stor opbakning fra europæisk fagbevægelse til danske fagforeninger og offentligt ansattes overenskomstkrav: Den danske regering skal huske ILO-kritik efter lærerlockout og danske arbejdsgivere må droppe aggressiv adfærd og truende lockout, skriver ETUC.

Pressemeddelelse fra FTF

Imens de offentlige overenskomstforhandlingerne på det danske arbejdsmarked spidser til, kommer der nu massiv og stor opbakning fra den europæiske fagbevægelse (ETUC) i en ny støtteerklæring. ETUC, eller EFS på dansk, repræsenterer 45 millioner medlemmer fra 89 landsorganisationer i 39 europæiske lande, så det er et massivt rygstød til de danske fagforeningers overenskomstkrav.

ETUC opfordrer indtrængende de danske offentlige arbejdsgivere til at sikre, frie kollektive forhandlinger og trække truslen om lockout tilbage.

“Vi forventer, at den danske regering vil huske på den kritik, som den tidligere danske regering modtog fra ILO efter lærerlockouten og lovindgrebet i 2013. Vi vil holde Europas arbejdere informeret om den danske regerings ageren og rejse sagen. Jeres succes, er vores succes”, fastslår Luca Visentini, ETUCs generalsekretær, støtteerklæringen.

Bente Sorgenfrey, formand for FTF, er glad for opbakning:

“Det er dejligt med stor opbakning – ikke bare i den danske befolkning, men også på europæisk plan, hvor vores kolleger er solidariske og støtter vores krav helt rimelige krav”, siger FTF-formanden.

“ETUC støtter vores danske kollegers krav og deres kamp for en rimelig lønstigning, der afspejler lønudviklingen i den private sektor. Vi støtter lærernes ret til en ny arbejdstidsaftale. Vi er dybt bekymrede over den truende lockout, især i et land hvor ansættelsesforhold er baseret på en model for social dialog, kollektive forhandlinger og kollektive handlinger”, skriver ETUC.

ETUC: “Aggressiv overreaktion”
Retten til kollektive forhandlinger og kollektive handlinger er grundlæggende garanterede rettigheder i EU. Medlemsstaterne skal respektere EU-traktaterne og EU’s charter om grundlæggende rettigheder. Charterets artikel 28 garanterer retten til kollektive forhandlinger og kollektive handlinger. Derudover garanterer artikel 6 i den europæiske socialpagt retten til at forhandle kollektivt og retten til kollektive handlinger.

“Danmark støtter den europæiske søjle for sociale rettigheder og dermed forpligtet til at fremme den sociale dialog og respektere retten til frie kollektive forhandlinger. Den truede lockout af 90% af de statslige medarbejdere og 50 % af de kommunale medarbejdere er meget aggressiv. Det er en overreaktion overfor et strejkevarsel, der kun omfatter 10 % af den offentlige arbejdsstyrke.”, fastslår ETUC.

“Vi har mistanke om, at lockouten er en taktik, som er aftalt på forhånd, så et regeringsindgreb kan tjene som undskyldning for at gribe ind i konflikten og underminere det danske kollektive forhandling.”

Læs hele udtalelsen her

Kontakt:

Formand for FTF Bente Sorgenfrey, tlf. 4045 2645 / beso@ftf.dk

Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/ok18-europaeisk-fagbevaegelse-stotter-dansk-ok-kamp?releaseId=12638523

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu