ANNONCE

PRM / OK20-afstemning: Overvældende ja fra HK Handels medlemmer

16. april 2020 13:04 | Af: Ritzau Info
 

Stemmedeltagelsen ved OK20 er historisk høj i HK Handel, og næsten 95 procent af stemmedeltagerne har stemt ja til nye overenskomster.

Pressemeddelelse fra HK Handel

Allerede tilbage i februar blev overenskomstaftalen med Dansk Erhverv Arbejdsgiver døbt ‘historisk’ på grund af det massive lønløft til lavtlønnede. Den dannede præcedens for øvrige overenskomster forhandlet hjem af HK Handel, og nu kan ordet endnu engang tages i brug, da 58,1 procent af medlemmerne har stemt ved urafstemningen.

“Det er den højeste stemmeprocent, vi nogensinde har haft i HK Handel. Det er til trods for, at urafstemningen er afviklet under vanskelige forudsætninger på grund af coronavirus. Alligevel er det lykkedes os at få en historisk høj stemmeprocent, som ligger markant højere end de 40,1 procent, vi havde ved OK17,” siger Per Tønnesen, formand i HK Handel.

Ikke alene har HK Handels medlemmer sat rekord i stemmedeltagelse, men et overvældende 94,7 procent af stemmedeltagerne har stemt ‘ja’.

“Det er vi naturligvis meget tilfredse med. Vores medlemmer har taget rigtig godt imod resultatet, som jeg også mener er et rigtig godt et”, siger Per Tønnesen.

HK Handels bestyrelse har enstemmigt anbefalet deres medlemmer at stemme ja. Og det har de HK Handels medlemmer altså lyttet til og kan nu se frem til bl.a.:

  • Stigning i mindsteløn
  • Større og mere fleksibel Fritvalgs Lønkonto
  • Mere forældreorlov
  • Bedre mulighed for uddannelse og efteruddannelse
  • Mere fleksibilitet til børnefamilier og seniorer
  • Styrkelse af tillidsrepræsentanternes rolle
  • Og meget mere

Læs mere om de forskellige overenskomster her: www.hk.dk/ok2020

Urafstemningsresultater i HK Handel siden 2000:

2020: 58,1 %
2017: 40,1 %
2014: 13,0 %
2012: 21,3 %
2010: 21,2 %
2007: 26,6 %
2004: 27,6 %
2000: 38,5 %

Kontakt:

Pressemedarbejder Jacqueline Rodriques tlf.: 28109998 email: Jacqueline.rodriques@hk.dk

Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/ok20-afstemning-overvaeldende-ja-fra-hk-handels-medlemmer?releaseId=13591865

** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu