PRM / Omsætningen i byggeriet bliver ved at stige

14. november 2018 11:42 | Af: Ritzau Info
 

Byggeriet ligger i den absolutte top, når det gælder om at hente ordrer og skabe omsætning, mens det kniber lidt mere med indtjeningen. Den indenlandske omsætning i byggeriet et steget med godt otte procent siden nytår, og det gør byggeriet til en af de vigtigste drivere i det økonomiske opsving.

Pressemeddelelse fra Dansk Byggeri

Det samlede erhvervsliv præsterede en vækst i omsætningen på 3,5 procent i årets første tre kvartaler sammenlignet med samme periode sidste år. Det viser Danmarks Statistiks omsætningsstatistik for januar-september 2018 baseret på virksomhedernes momsindberetninger.

– Dansk økonomi er inde i et solidt og modent opsving. Men mens eksporten i år har hængt noget med næbbet, er der godt tryk på kedlerne på hjemmemarkedet, siger cheføkonom Bo Sandberg, Dansk Byggeri.

Byggeriet blandt de bedste
Og det kommer ikke mindst byggeriet til gode. Dansk Byggeri har på baggrund af Danmarks Statistiks tal beregnet, at bygge og anlæg med et plus på 8,3 procent er blandt de brancher, der har skabt størst fremgang i den indenlandske omsætning i år. Opgjort i kroner og ører, har byggeriet omsat for 15,2 mia. kr. mere på hjemmemarkedet fra januar til september i 2018 end i samme periode i jubelåret 2017.

– Byggeriet er blandt de vigtigste vækstdrivere i dansk økonomi. Det er en kombination af boligbyggeri, boligrenoveringer og superhospitaler, der skubber på den positive udvikling i byggebranchen. Bagsiden af medaljen er, at det går lidt mere trægt med at skaffe sorte tal på bundlinjen og at vejområdet er udfordret af, at der færdiggøres flere projekter end der påbegyndes, siger cheføkonom Bo Sandberg, Dansk Byggeri.

Kontakt:

Cheføkonom Bo Sandberg, bsa@danskbyggeri.dk, telefon 28 50 38 19
Pressechef Helen Jensen, hje@danskbyggeri.dk, telefon 21 24 47 02

Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/omsaetningen-i-byggeriet-bliver-ved-at-stige?releaseId=13564138

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu