ANNONCE

PRM / OnRobot afslører en intelligent robot-skruetrækker

18. juni 2020 09:00 | Af: Ritzau Info
 

På få minutter kan en ny opfindelse, OnRobot-skruetrækkeren, indstilles til at automatisere manuelle skrue-processer i industrien. Værktøjets indbyggede intelligente funktioner – herunder præcis momentstyring og indlejret aksekontrol – gør programmering enklere og styrker produktiviteten, kvaliteten og tilbagebetalingstiden.

Pressemeddelelse fra Grouleff Communications

Odense-firmaet OnRobot, der udvikler cobot-værktøjer, lancerer nu en intelligent skruetrækker, der kan indsættes direkte i en produktion. Nyskabelsen gør producenter i stand til at automatisere en lang række forskellige montageopgaver. Robot-skruetrækkeren kan aflaste ansatte ved at gøre det let og fleksibelt at automatisere gentagne skrueopgaver. Dermed løser OnRobot den udfordring, at skruesystemer på markedet har været så komplekse at integrere og programmere, at det generelt ikke har været rentabelt at automatisere skrueopgaver i mindre stykserier.

Programmering af OnRobot-skruetrækkeren er nemt, da operatørerne blot skal indtaste den korrekte skruelængde og momentværdi i den brugergrænseflade. Det sker direkte i robottens programmeringskonsol. Med præcis momentstyring og indlejret akse beregner OnRobot-skruetrækkeren automatisk den hastighed og kraft, der kræves for ensartet og præcis skruning. Skruetrækkeren har evnen til at opdage forkerte skruelængder, hvilket kan være en hjælp til at forbedre den overordnede kvalitet og mindske mængden af materialespild.

Via skruetrækkerens unikke “z-akse” trækkes skruer ind i værktøjet og skrues automatisk, når robotarmen er i den korrekte position, hvilket reducerer robotarmens bevægelser samt behovet for yderligere programmering. Skruer på op til 35 mm trækkes helt ind i skruetrækkeren under bevægelse, indtil skrueprocessen er sikkert påbegyndt, hvilket styrker dens kollaborative egenskaber.

Skruetrækkeren kan håndtere skruer i en lang række forskellige størrelse og længder – lige fra M1.6 til M6 og op til 50 mm lange. Med sin enkle programmering og systemet til nem udskiftning af bits kan skruetrækkeren hurtigt omstilles til forskellige skruestørrelser og -længder eller produktionslinjer på blot få minutter, hvilket minimerer nedetiden og øger produktiviteten.

Dette er et af vores mest avancerede produkter til dato. Vi har udviklet et automatiseret skrueværktøj, der gør en meget kompleks proces mere enkel for vores brugere, mens det samtidig er meget omkostningseffektivt for producenter, som vil opnå hurtige resultater i form at forøget oppetid, output, konsistens og kvalitet, siger CEO i OnRobot, Enrico Krog Iversen.

Skruetrækkeren har følgende specifikationer og funktioner:

  • Indlejret akse for præcision og nem programmering
  • Præcis momentstyring fra 0,15 Nm til 5 Nm
  • Skruestørrelser fra M1.6 til M6 og længder på op til 50 mm
  • Tilgængelige skruetransportører
  • ESD-sikker til samling af elektronik
  • Montering via OnRobot Quick Changer

Skruetrækkeren er kompatibel med OnRobots prisbelønnede One System Solution, der er en platform, som tilbyder en samlet mekanisk og elektrisk grænseflade mellem førende robotarme og ethvert OnRobot-produkt. One System Solution er for nylig blevet udvidet til også at inkludere integration af robotter fra ABB Robotics og Hanwha Precision Machinery. Brugere af disse robotter kan nu også drage fordel af ethvert OnRobot-produkts forenede mekaniske og elektriske grænseflade for nemmere integrering og hurtigere ROI.

Om OnRobot

OnRobot-sortimentet indeholder en lang række forskellige værktøjer til kollaborative applikationer, herunder elektriske grippere, kraft-/momentsensorer, en vakuum-gripper, den prisbelønnede gripper-teknologi Gecko samt værktøjsskiftere. Denne nye kombination af tilbud fra OnRobot gør det hurtigere og mere enkelt at automatisere opgaver såsom emballering, kvalitetskontrol, materialehåndtering, maskinpasning, pakning, samling og overfladebehandling. OnRobot har hovedkvarter i Odense i Danmark og har desuden kontorer i Dallas, Soest (Tyskland), Barcelona, Warszawa, Shanghai, Tokyo, Seoul, Singapore og Budapest. Ønsker du mere information, så besøg www.onrobot.com

Kontakt:

General Manager, Northern Europe, British Isles, Central Eastern Europe, Russia. Vikram Kumar tlf.: +45 22 76 00 43 email: vikram.kumar@onrobot.com

PR & Marketing Manager, Northern Europe Karina Andersen tlf.: +45 21 60 18 25 email: karina.andersen@onrobot.com

Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/onrobot-afslorer-en-intelligent-robot-skruetraekker?releaseId=13595423

** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu