PRM / Oudoor Surface – Fotoudstilling i DGI Byen

27. juni 2019 10:37 | Af: Ritzau Info
 

HVORNÅR 12. juni til 30. august, dagligt kl. 08-23 – Gratis adgang
HVOR DGI Byens foyer, indgang fra Tietgensgade ved klatrevæggen
HVEM Fotograf Henrik Haven
HVAD Dokumentationsserie af tilblivelsen af art walken OUTDOOR SURFACE på Vesterbro

Pressemeddelelse fra DGI-byen

DGI Byen viser netop nu og sommeren over udstillingen OUTDOOR SURFACE, som netop nu vises i vores foyer. OUTDOOR SURFACE er historien om opførelsen af 6 gavlmalerier på Vesterbro tilbage i 2015.

Samme sommer præsenterede DGI Byen fotograf Søren Solkærs udstilling SURFACE i Øksnehallen, der via meterhøje fotos portrætterede genren street art og dens udøvere. Vi fik hurtigt ideen om at skabe en art walk med gavlmalerier, der ville forlænge fotoudstillingen ud i det byrum, hvor street art er en allestedsnærværende spiller.

Det blev til projektet OUTDOOR SURFACE, hvor danske og internationale kunstnere blev inviteret til at opføre seks gavlmalerier på Vesterbro. Vi lavede et open call efter relevante gavle i bydelen, fik glædeligvis mange henvendelser, og valgte seks meget forskellige ejendomme, hvis ejere og beboere var med på legen og stillede deres gavle til rådighed uden selv at have indflydelse med valget af kunster og motiv. Projektet fik opbakning af Københavns Kommune, både økonomisk og med tilladelser til afspærringer og store lifte på Vesterbros gader, gårde og stræder.

Fotograf Henrik Haven var med under hele projektet og den aktuelle udstilling genfortæller processen i værkopførelserne og dokumenterer de færdige gavlmalerier. Når man er færdig med udstillingen, kan man finde værkerne ude på Vesterbro, hvor de den dag i dag kan opleves.

I udstillingen vises også en stemningsfuld dokumentationsfilm af Brian Eberhardt Chapman

Kontakt:

For yderligere information, billedmateriale eller interview, kontakt venligst DGI Byens Marketingsafdeling på marketing@dgi-byen.dk eller mobil 27790158.

Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/oudoor-surface—fotoudstilling-i-dgi-byen?releaseId=13576019

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu