PRM / Over 20.000 deltog i Naturmødet 2018

26. maj 2018 15:43 | Af: Ritzau Info
 

Det tredje danske folkemøde om natur sluttede lørdag eftermiddag i Hirtshals.

Pressemeddelelse fra Hjørring Kommune

Dermed blev der sat punktum for tre dages naturdebatter, som i år foregik på højeste niveau, da toppolitikerne fra Christiansborg tørnede sammen over aktuelle naturpolitiske emner i Thunderdome torsdag eftermiddag.

Ulven var selvskrevet som emne for en del af årets debatter, men også bier, skovbrug, økologi og fiskeri var på dagsordenen.

Fredag vandt naturvejleder Karin Winther fra Vesthimmerlands Kommune prisen som Årets Naturformidler 2018 for sit enorme engagement og arbejde med bl.a. sorgramte og demente.

Over 50 debatter, 60 stande og et utal af aktiviteter i og om naturen kombineret med det flotte vejr lokkede over 20.000 deltagere til at lægge vejen forbi Naturmødet i løbet af de tre dage.

Næste års Naturmøde finder sted den 23.-25. maj 2019.

Kontakt:

Leder af Naturmødet

Jesper Lauritsen
Mobil 41 22 65 43
jesper.lauritsen@hjoerring.dk

Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/over-20000-deltog-i-naturmodet-2018?releaseId=12909456

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu