ANNONCE

PRM / Pædagog sagde job op for at blive skønhedsterapeut: Føler mig endelig på rette hylde

17. juli 2020 07:00 | Af: Ritzau Info
 

Uddannelse online er efterspurgt hos Dermatech ved Vejle, der hjalp Gittemira Jul med at forfølge en drøm om at skifte branche og blive selvstændig skønhedsterapeut.

Pressemeddelelse fra Dermatech-group ApS

Det kan være svært at sige farvel til fast indtægt, gode kollegaer og den dertilhørende tryghed for at forfølge en drøm i en helt andet branche. Gittemira Jul fra Hadsten har længe taget tilløb og tog endelig springet i foråret 2019, da hun fandt det helt rigtige uddannelsescenter og den helt rigtig undervisningsform, der kunne hjælpe hende på vej mod en ny karriere.

– Jeg har altid været glad for at ordne mine veninders hår og negle og haft en drøm om at få min egen klinik. Efter et langt tilløb fandt jeg et uddannelsessted og en undervisningsform, jeg følte mig tryg ved, og modet til at tage springet og forlade det hamsterhjul, som et almindeligt arbejde nogle gange kan være, siger Gittemira Jul.

Efter syv år som pædagog sagde hun sit job op for at forfølge drømmen. Få måneder senere blev hun uddannet i permanent makeup og mesoterapi hos Dermatech i Vejle for derefter at åbne klinikken By Mira – Permanent Makeup i Hadsten.

Online skønhedsterapeut

Aleksandra Kjaersfeldt underviser på Dermatechs akademi ved Vejle, hvor kursisterne blandt andet kan uddanne sig til lægeeksamineret kosmetolog og tage flere forskellige kurser. Den teoretiske del af undervisningen kan gennemføres online, mens den praktiske del af undervisningen foregår på klinikken ved Vejle. Det har været populært under nedlukningen.

– Vi har både haft kursister, som allerede er i branchen og gerne ville udnytte muligheden for at kunne tilbyde deres kunder noget nyt, men vi har også haft mange deltagere, der har brugt nedlukningen og tilværelsen som ledig som en anledning til at skifte branche. Flere har været glade for, at den første del af springet kunne tages hjemmefra, siger Aleksandra Kjaersfeldt.

Undervisningen online giver kursisterne mulighed for at gense den teoretiske del. Ifølge Gittemira Jul er det en stor fordel.

– Jeg føler virkelig, at jeg er blevet taget i hånden. Når man træder ind i et nyt fag, som jeg har gjort, og samtidig er perfektionist, er det rart at kunne gense de teoretiske dele og kontakte underviseren, hvis man er i tvivl om noget, siger Gittemira Jul.

Godt tidspunkt at lære noget nyt

Ifølge Beskæftigelsesministeriet er der over 50.000 flere ledige nu end før corona-pandemien ramte Danmark i marts, og flere risikerer at stå for skud. Derfor kan det være et godt tidspunkt at få nye kompetencer eller skifte branche. Det mener Mads Peter Klindt, der er lektor, ph.d. hos Center for Arbejdsmarkedsforskning.

– Kompetenceudvikling er altid en god ide. Mange har ret til det via deres overenskomster. Det kan ufaglærte og kortuddannede, der ofte står for skud under denne type kriser, med fordel gøre brug af. Nogle ledige vil også opleve, at de befinder sig på en blind vej og er nødt til at skifte branche for at forfølge en drøm eller for at komme ud af ledighed, siger Mads Peter Klindt.

Selvom coronavirussen også har betydet en midlertidig nedlukning for Gittemira Juls klinik, er hun kommet helskindet gennem sit store spring.

– Jeg har stor opbakning fra min mand og har sat tæring efter næring ved at leje et lokale i stedet for at leje en hel klinik. Det har gjort det muligt at gå fra at være ledig til at udleve drømmen som selvstændig skønhedsterapeut, siger Gittemira Jul.

Kontakt:

Aleksandra Kjaersfeldt
Stifter og indehaver, LaBina
(+45) 71 74 11 08
ak@labina.dk

Gittemira Jul
Indehaver, By Mira – Permanent Makeup
(+45) 28 56 37 56

Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/paedagog-sagde-job-op-for-at-blive-skonhedsterapeut-foler-mig-endelig-pa-rette-hylde?releaseId=13596965

** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu