PRM / Palsgaard opnår mål om global CO2-neutral produktion

1. juli 2019 11:16 | Af: Ritzau Info
 

Palsgaard har nået sit mål om total CO2-neutral produktion to år før planlagt og beskriver opfyldelsen som en milepæl for hele ingrediensindustrien.

Pressemeddelelse fra Palsgaard A/S

Den danske virksomhed som stod bag opfindelsen af den moderne, plante-baserede fødevareemulgator, har en lang historie med socialt og miljømæssigt ansvar. I 2010 satte den sig målet om at opnå fuldstændig CO2-neutral produktion inden for ti år.

Palsgaard har nået målet to år før planlagt og har reduceret sine CO2-udledninger fra 12.029 tons i 2010 til nul i 2018. I den periode har den opnået CO2-reduktioner på i alt 56.175 tons – svarende til den mængde, der udledes af 4.885 gennemsnitlige europæiske (EU) husholdninger på et år.[i]

Virksomhedens seks globale fabrikker er nu alle CO2-neutrale.Dette er opnået primært ved at skifte til vedvarende energikilder, herunder blev fyringsolie erstattet med certificeret biogas. På Palsgaards største fabrik i Danmark stammer al elektricitet fra vandkraft, og indendørs opvarmning klares ved at brænde halm fra virksomhedens egne marker. Energioptimering har været en væsentlig del af processen og blandt disse tiltag kan nævnes varmegenvinding og isoleringsprojekter.

Selskabets hollandske fabrik bruger elektricitet fra egne 800+ solpaneler og har derudover udelukkende benyttet andre vedvarende energikilder siden starten af 2018.Da Palsgaard ikke har mulighed for at skifte til vedvarende energikilder i alle produktionsenheder, har man indledt et partnerskab med FN og køber derigennem CO2-offsets for at kompensere for sine resterende udledninger.

Så vidt virksomheden er bekendt, er det den eneste emulgatorproducent som har opnået CO2-neutral produktion, men den håber andre vil følge med.Jakob Thøisen, administrerende direktør i Palsgaard sagde: “Dette er en vigtig milepæl – ikke kun for Palsgaard, men for hele ingrediensindustrien. Fremstillingen af emulgatorer er meget energiintensiv, og da vi satte os for at neutralisere vores CO2-udledninger, var der ikke mange, der troede det kunne lade sig gøre. Vi har imidlertid demonstreret, at med ambition og innovation er produktion af bæredygtige ingredienser muligt. At opnå CO2-neutral status forud for tidsplanen har givet os ekstra energi for fortsat at gøre en forskel. Vi håber, at andre virksomheder vil blive inspireret til at tage på samme rejse.”

Palsgaard, der fejrer hundredårsjubilæum i år, planlægger nu en række nye grønne initiativer, herunder en ny solenergipark ved hovedkvarteret i Juelsminde.

Anders Brix, koncernchef for Schou Fondet, der ejer Palsgaard, sagde: “Gennem Palsgaards hundredårige historie har vi mødt udfordringer med krum hals, og klimaforandringer er uden tvivl den største udfordring for os nu. I øjeblikket er CO2-neutral produktion en sjælden præstation, men det vil snart være normen. Producenter vil blive tvunget til at reducere deres emissioner, ikke kun fordi det er den rigtige ting at gøre, men fordi miljøbevidste forbrugere kræver det. “

Ud over at være fremstillet i CO2-neutrale fabrikker, er alle Palsgaards emulgatorer vegetabilske og produceres så bæredygtigt som muligt. Virksomheden bruger RSPO-certificeret palmeolie, er RSPO certificeret og kan tilbyde sit komplette produktsortiment som MB- eller SG-certificeret.

Se Palsgaards 2018 Corporate Social Responsibility Report på Palsgaard.com/CSR2018 for yderligere information.

[i]https://videnskab.dk/naturvidenskab/danske-husstande-har-eus-femtestoerste-co2-aftryk

Kontakt:

For spørgsmål til ovenstående kontakt venligst:

Administrerende Direktør Jakob Thøisen på jt@palsgaard.dk eller 2334 4770.

Yderligere fotos eller andet materiale kan rekvireres hos Senior Marketing Specialist Mette Dal Steffensen på mds@palsgaard.dk

Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/palsgaard-opnar-mal-om-global-co2-neutral-produktion?releaseId=13576194

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu