ANNONCE

PRM / Parat til årets travleste måneder: Dette skal du vide som webshop

10. november 2020 06:00 | Af: Ritzau Info
 

Med årets travleste e-handelsperiode lige om hjørnet, bliver konkurrencen benhård. Her får du ekspertens bedste råd til, hvordan din webshop skiller sig ud overfor kunderne.

Pressemeddelelse fra Daisycon

I årets sidste to måneder får store handelsdage som Black Friday, Singles Day og Cyber Monday danskernes dankort til at gløde. Men hvor tilbudsjagten normalt trækker lange køer i butikkerne, forventer eksperterne i år at se en stor vækst i onlinehandlen, da corona-epidemien sætter sine klare begrænsninger for de fysiske butikker.

– Interessen for at gøre sig synlig overfor forbrugerne online har været markant stigende siden COVID-19. Og med Black Friday rammer vi en periode, som kan slå alle rekorder for e-handel, sigerThomas Bak Jensen, Country Manager Nordics, hos affiliate netværket Daisycon, der skaber online synlighed for deres kunder i nethandlen.

Hos FDIH, Foreningen for Dansk Internethandel, nikker man genkendende til den forudsigelse:

– Alle tendenser peger på, at den eksplosive udvikling i e-handlen vil fortsætte året ud, fortæller Henrik Theil, der er Chef for Kommunikation og Politik hos FDIH.

Daisycon og FDIH råder forhandlerne til at reagere hurtigt, hvis de vil klare sig godt i kampen om forbrugernes opmærksomhed. Thomas Bak Jensen har følgende råd til de virksomheder, som gerne vil gøre sig bemærket online:

Godt forarbejde

Undgå at kopiere konkurrenterne ved at gøre et godt forarbejde. Hvis I allerede er aktive online, har I adgang til en masse data og viden om, hvad der aktiverer netop jeres kunder og fører til salg. Benyt det aktivt i markedsføringen til at skille jer ud fra konkurrenterne og fange opmærksomheden hos jeres primære målgrupper.

Løbende engagement

Sørg for, at målgruppen løbende bliver mindet om jeres tilbud – og ikke kun på selve Black Friday eller Cyber Monday. Bannerreklamer, nyhedsbreve og rabatkoder er effektive virkemidler til at få kunderne ind på webshoppen – både i perioden op til og på selve handelsdagen.

Vær aktiv på dagen

Et nedslag i de faste priser er næppe nok til at adskille jer fra konkurrenterne, så gør lidt ekstra ud af at fastholde kundernes opmærksomhed på dagen. Brug for eksempel timetilbud, updates på bestsellers eller lav interaktive liveevents fra lageret og kontoret, så kunderne får lyst til at vende tilbage og følge med i, hvad der sker hos jer.

Husk den klare afsender

Sidst men ikke mindst, skal det altid være tydeligt for forbrugeren, hvem afsenderen af jeres materiale er – og det er uanset, om budskabet leveres gennem en traditionel reklamekampagne, en advertorial eller en influencer. Så husk at gøre det klart, at der er tale om en annonce eller betalt indhold.

– Forbrugerombudsmanden kigger hele tiden efter webshops, der har været lige lovligt hurtige i deres markedsføring. Så er man på nogen måde i tvivl om før- og nupriser, brug af influencers og udsagn som “Billigst”, så bør man konsultere en ekspert, før noget sendes ud. Det kan koste store bøder ikke at have styr på lovgivningen, tilføjer Henrik Theil.

Kontakt:

Thomas Bak Jensen
Country manager nordics, Daisycon Nordics ApS
(+45) 26 13 32 35
t.bak@daisycon.com

Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/parat-til-arets-travleste-maneder-dette-skal-du-vide-som-webshop?releaseId=13603831

** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu