ANNONCE

PRM / Passagerer vender tilbage: Ekstra hurtigfærge skal sikre afstand

24. april 2020 08:01 | Af: Ritzau Info
 

Passagererne på ruten mellem Aarhus og Odden begynder at vende tilbage. Det får nu Molslinjen til at fordoble færgekapaciteten på ruten, så der fra mandag morgen sejles med to hurtigfærger i stedet for én. Med to færger kan afstand mellem passagerne sikres.

Pressemeddelelse fra Molslinjen A/S

Corona-krisen er ikke ovre, men passagererne på færgen mellem Aarhus og Odden begynder at vende tilbage. Derfor sættes Molslinjens nyeste hurtigfærge, Express 4 tilbage i drift, så den sammen med Express 2 kan hæve antallet af daglige afgange fra otte til 14.

“Ved at have mere kapacitet, end der reelt er brug for, kan vi sikre den nødvendige afstand mellem passagererne. Det er godt at se, at passagererne vender tilbage, også fordi vi kan tilbyde en tryg tur”, siger Molslinjens administrerende direktør, Carsten Jensen.

Coronakrisen fjernede på én gang en hel del af passagererne på ruten mellem Jylland og Sjælland. Tre hurtigfærger blev reduceret til en enkelt færge, hvor der stadig var langt mellem passagererne.

“Det kom ikke på tale at indstille sejladsen. Vi insisterede på at opretholde ruten, da Molslinjen er en vigtig del af infrastrukturen i Danmark. Vi har fortsat både lastbiler, busser, forretningsfolk og familier, der rejser med os”, siger Carsten Jensen.

Molslinjen valgte at tilbyde færgegæsterne, at de kunne opholde sig på vogndækket under overfarten. Hvert andet sæde blev spærret for salg, og besætningerne havde intenst fokus på rengøring, hygiejne og afstand mellem gæsterne.

“Alt dette fortsætter vi med indtil videre. Vi håber, den forsigtige genåbning af landet fortsætter, og vi er klar til at geare op i takt med, at danskernes lyst til og mulighed for at komme afsted stiger”, siger Carsten Jensen.

Express 4 og Express 2 sejler begge mellem Aarhus og Odden fra morgenstunden mandag den 27. april 2020.

Kontakt:

PR- og kommunikationschef Jesper Maack tlf.: 20196215 email: jma@molslinjen.dk

Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/passagerer-vender-tilbage-ekstra-hurtigfaerge-skal-sikre-afstand?releaseId=13592258

** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu