PRM / Pensionsrapport: Problemet kan være meget større

11. juni 2018 08:23 | Af: Ritzau Info
 

5,5 mia. danske pensionskroner er investeret i problematiske virksomheder. Desværre kan problemet være endnu større.

Pressemeddelelse fra Mellemfolkeligt Samvirke

De 10 største danske pensionsselskaber har i alt investeret 5,5 mia. kr. i 10 globale virksomheder, der alle er berygtede for at drive rovdrift på mennesker og miljø. Det viser ny rapport fra Mellemfolkeligt Samvirke

Men undersøgelsen er kun et lille udsnit af pensionsselskabernes investeringer. Der kan potentielt være tale om mange flere penge.

“Vi har blot spurgt til et lille udsnit af problematiske virksomheder. Vi frygter, at problemet er meget større, end det vi nu har dokumenteret. Det er på tide, at pensionsselskaberne får ryddet op i deres investeringer og løfter deres samfundsansvar,” siger Helle Munk Ravnborg, der er forkvinde i Mellemfolkeligt Samvirke.

De 10 virksomheder er udvalgt, fordi det er dokumenteret, at de forbryder sig imod mennesker og miljø. Det er virksomheder som eksempelvis Shell, der i årevis har udledt store mængder af olie i Niger Deltaet – og Wilmar, der har brugt børnearbejde på plantager i Indonesien.

“Det er helt uacceptabelt, at vores tryghed i alderdommen skabes på bekostning af brud på menneskerettighederne og et smadret miljø. Det er tid til at få ryddet op,” siger Helle Munk Ravnborg.

Pensionsselskaberne investerer på vegne af rigtig mange danskere, og derfor har Mellemfolkeligt Samvirke oprettet “Aktive Pensionskunder”, hvor pensionskunder kan få sparring ift. at gå i dialog med deres pensionsselskab for at sikre sig, at samfundsansvaret bliver løftet på betryggende vis.

Læs mere på ms.dk/pension

Kontakt:

Forkvinde Helle Munk Ravnborg: 2547 1657

Pressechef Ulrik Norup Jørgensen: 2825 7976

Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/pensionsrapport-problemet-kan-vaere-meget-storre?releaseId=13024665

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu