ANNONCE

PRM / Peter Christensen bliver bestyrelsesformand i Danske Spil A/S

22. juni 2020 14:37 | Af: Ritzau Info
 

Økonomidirektør og fhv. skatte- og forsvarsminister Peter Christensen er blevet udpeget af finansministeren som ny bestyrelsesformand for Danske Spil A/S. Peter Christensen overtager stafetten efter Peter Gæmelke, som har været formand siden 2011.

Pressemeddelelse fra Danske Spil A/S

Peter Christensen har udover erfaring fra den private sektor samt mange års erfaring fra det politiske system som blandt andet skatte- og forsvarsminister også kendskab til spillemarkedet fra sin post som formand for bestyrelsen i Det Danske Klasselotteri A/S.

“Jeg er meget stolt over tilliden, som finansministeren har vist mig, og jeg ser frem til at bidrage til Danske Spils videre rejse. Det er et stort privilegium at medvirke til at sikre det økonomiske fundament under hele Danmarks sports- og foreningsliv, som jeg personligt har mærket værdien af som både barn og ung. Derudover ligger det mig meget på sinde, at spil om penge forbliver den underholdning, det skal være. Danske Spil har en vigtig samfundsrolle i fortsat at sikre et balanceret og ansvarligt spillemarked i Danmark”, udtaler Peter Christensen og fortsætter:

“Vi skal forebygge ludomani og beskytte vores unge, så spillet ikke tager magten og ender i afhængighed, samt sikre, at spil ikke misbruges til kriminalitet som hvidvask af penge. Danske Spil skal sætte standarden for ansvarligt spil i Danmark.”

Peter Christensen vil efter nærmere aftale med ejerne udtræde af Det Danske Klasselotteris bestyrelse i løbet af 2. halvår 2020.

Peter Christensens CV

Erhvervserfaring:

2017- : Refshaleøens Ejendomsselskab A/S

  • 2019- : Økonomidirektør
  • 2017-2019: Sekretariatschef Infrastruktur

2015-2016: Forsvarsministeriet

  • Forsvarsminister og minister for nordisk samarbejde

2011: Skatteministeriet

  • Skatteminister

2001-2015: Folketinget

  • Folketingsmedlem (V)

Bestyrelseserfaring:

2018- : Det Danske Klasselotteri A/S

  • Bestyrelsesformand

Fakta om Danske Spil

  • Den danske stat ejer 80 procent af Danske Spil.
  • Danmarks Idrætsforbund (DIF) og Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger (DGI) ejer hver 10 procent af Danske Spil.
  • Danske Spil blev etableret i 1948 med det formål at finansiere Danmarks sports- og foreningsliv. Overskuddet fra Danske Lotteri Spils lotterier går til de såkaldte udlodningsmidler, som fordeles til mere end 13.000 projekter på tværs af sport og kultur.
  • Overskuddet fra Danske Licens Spil, som udbyder spil på den liberaliserede del af spillermarkedet, tilgår staten.
  • Danske Spils samlede samfundsbidrag var i 2019 2.954 mio. kr., herunder overskud samt skatter og afgifter.

Kontakt:

Pressechef i Danske Spil, Thomas Bille Winkel, 40 91 98 78, tobw@danskespil.dk.

Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/peter-christensen-bliver-bestyrelsesformand-i-danske-spil-as?releaseId=13595760

** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu