PRM / Plastproducent sparer energi og penge med ny belysning

17. september 2018 15:17 | Af: Ritzau Info
 

Trioplast har udskiftet belysningen til LED, noget der både skåner miljøet og giver besparelser på el-elregningen.

Pressemeddelelse fra Lemvigh-Müller A/S

Miljøet er i fokus hos Trioplast i Nyborg, der producerer affaldsposer, bæreposer og anden plastemballage. Faktisk er det noget, virksomheden har papir på. Trioplast er nemlig miljø- og energicertificeret og derfor forpligtet til løbende at sætte tiltag i gang, der nedbringer energiforbruget og skåner miljøet mest muligt.

Et af de områder, man kan kigge på, hvis man vil skrue ned for energien og op for miljøhensynet, er belysning, og Trioplast entrerede med Lemvigh-Müller, SG Armaturen og Bravida for at få den helt rigtige belysningsløsning til deres kontorer, produktion og lagerhaller.

Fri for kviksølv

I første omgang har Trioplast fået monteret industriarmaturet SG Saleni i tre af virksomhedens produktions- og lagerhaller. På sigt skal belysningen i alle hallerne udskiftes.

Herudover er der også kommet LED-belysning i kontorer samt i selve produktionen, hvor Philips retrofit LED-lyskilder nu erstatter industripendler med kviksølv. En miljømæssig fordel ved at vælge LED er også, at det er kviksølvfri belysning.

Fra 84 til 60 W – helt enkelt

SG Saleni har en dipswitch-funktion, som gør, at lysniveauet kan ændres:

“Alle armaturerne kører som udgangspunkt med 84 W, og der er installeret dagslysstyring, så anlægget selv dæmper ned. De 84 W kan dog meget nemt ændres til en standardindstilling på 60 W. Af miljøhensyn kan man fx med fordel skrue ned for lysniveauet i et varelager med minimal trafik af medarbejdere og trucks”, siger Key Account Manager Søren Schnedler fra Lemvigh-Müllers belysningsenhed, Rigtigt Lys.

CO2-besparelser med tilskud

Han fortæller, at udskiftningen giver en forventet CO2-besparelse på mere end 59 ton – og at Trioplast har fået tilskud fra staten til at energirenovere belysningen. Det giver også besparelser på el-regningen. Og så har samarbejdet med Lemvigh-Müller og SG Armaturen kastet en kontant besparelse af sig i anlægsfasen.

Ny belysning på eksisterende anlæg

“Jeg kunne se, at Trioplast ville kunne spare ganske mange penge, hvis de eksisterende kabler kunne genanvendes. Det var dog ikke helt ligetil, for det ville kræve, at endegavlen på de nye armaturer skulle modificeres, så de blev 20 centimeter længere. SG Armaturen tog dog udfordringen op og tilpassede Saleni-armaturet, så Trioplast slap for udgiften til en komplet ny installation”.

Fakta

Sag: Udskiftning af belysning i produktionsvirksomhed

Bygherre: Trioplast Nyborg A/S

Belysningsproducent: SG Armaturen, OMS Lighting og Signify Philips Lighting

Installatør: Bravida Danmark

Belysningsarmaturer:

  • Kontorer OMS Lambda LED påbyg 4000 K, Dali. Lysstyring: Switch-dim via tryk
  • Produktion/Lagerhaller 200 stk. SG Saleni LED specialvariant 60/84 W, Dali, installeret i tre haller. Lysstyring: Helvar, dagslysstyring via sensorer og zonestyring.

Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/plastproducent-sparer-energi-og-penge-med-ny-belysning?releaseId=13560676

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu