PRM / Plejecentre gøres mere demensvenlige

22. juni 2018 12:37 | Af: Ritzau Info
 

Fællesområderne på plejecentrene i Haderslev Kommune bliver indrettet mere demensvenligt. Penge fra Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen gør det muligt at indrette plejecentrene, så beboerne kommer til at føle sig endnu mere hjemme og trygge.

Pressemeddelelse fra Haderslev Kommune

Bedre lys, hyggegruppe, flytbare vægge og ny teknologi, der stimulerer sanserne hos borgere med demens. Det er blot noget af det, der kommer mere af på Haderslev Kommunes plejecentre.

7 plejecentre i Haderslev kommune har fået del i Trafik-, Bygge og Boligstyrelsens puljemidler til forbedring indretning af plejeboliger. Det betyder, at plejecentrene bliver indrettet, så de er bedre egnet til borgere med demens.

“Vores mål er, at plejecentrene skal være rammen om et godt sted at leve og bo. Vi bestræber os på, at omgivelserne skal være hjemlige og et sted, hvor man som beboer kan føle sig tryg. Derfor er vi utroligt glade for, at det nu bliver muligt at gøre en særlig indsats på de fleste af vore plejecentre med de ekstra midler, som puljen giver os” siger formand for Voksenudvalget, Holger Mikkelsen.

Erfaringer og anbefalinger siger, at overskuelige omgivelser, passende lys, kontakt til naturen, indretning med hjemlig atmosfære og mulighed for passende sansestimuli er med til at gøre hverdagen lettere og bedre for især borgere med demens.

Alle plejecentre har søgt puljen. 7 plejecentre fik del i i alt 2.230.491 kr af de ialt 28,65 mio der var i ansøgningspuljen.

Forud for ansøgningen er alle plejecentre i kommune gennemgået af en demenskonsulent med særlig erfaring og viden indenfor indretning af demensvenlige boliger. Konsulenten udarbejdede en rapport til hvert enkelt plejehjem med anbefalinger til at gøre fællesområder på plejecentrene mere egnet til beboere med demens. Plejecentrene er ikke ens, så derfor er der også sat fokus på det, der er mest behov for det enkelte sted.

De aktiviteter, der nu sættes igang spænder vidt, – f.eks maling som gør det lettere at finde rundt, mere og bedre lys, lys der følger døgnrytmen, indretning der gør det lettere at finde vej, flytbare vægge, så der kan afskærmes og indrettes hyggekroge, lettere adgang til haven, – men også anskaffelser af nyere teknologi til sansestimulering som kan tilpasses borgere med demens.

Der er to selvejende og fem kommunale plejecentre, der nu kan gå i gang med at indrette mere demensvenligt. De syv plejecentre er: Humletoften, Kildebakken, Bregnbjerlunden, Engparken, Højmarken, Sillerup og Sommersted.

Kontakt:

Formand for Voksenudvalget Holger Mikkelsen tlf.: 40 22 52 93 email: homi@haderslev.dk

Direktør, Voksen- og Sundhedsservice Rolf Dalsgaard Johansen tlf.: 40 15 95 72 email: rolf@haderslev.dk

Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/plejecentre-gores-mere-demensvenlige?releaseId=13105409

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu