ANNONCE

PRM / POLITIKERNE SKAL UDVISE TILLID TIL OS FREM FOR SPEKULANTER

20. november 2020 05:59 | Af: Ritzau Info
 

Socialrådgivernes formand giver politikerne en opsang, efter DR’s afsløring af bankernes indflydelse på politiske beslutninger om udbytteskat.

Pressemeddelelse fra Dansk Socialrådgiverforening

Politikernes hensyn til banker og investorer er en stor del af forklaringen på, at Danmark gennem en årrække udbetalte mindst 12,7 milliarder skattekroner i forkert udbytteskat. Det dokumenterer DR i en ny podcast-serie, som får socialrådgivernes formand, Mads Bilstrup, op af stolen.

– Da jeg hørte, at politikerne af hensyn til bankerne op gennem 00’erne undlod at føre ordentlig kontrol med de mange, mange milliarder, der røg ud af landet, gjorde det mig oprigtigt vred, siger han og fortsætter.

– I de seneste mange år har politikerne indført mere og mere kontrol af socialrådgivere og andre offentligt ansatte. Nu viser det sig så, at de samtidig med åbne øjne har undladt at kontrollere udbetalinger til spekulanter i udlandet, så Danmark er gået glip af mange milliarder. Det er simpelthen dårlig dømmekraft og mangel på respekt for fællesskabet, lyder det fra Mads Bilstrup i forbindelse med Dansk Socialrådgiverforenings Repræsentantskab, der skydes i gang i dag.

Værdifulde erfaringer under corona-nedlukning

I årtier har skiftende regeringer talt om at afskaffe bureaukrati i den offentlige sektor. SOSUerne skal have tid til at tage sig af de ældre, pædagogerne skal have mere tid sammen med børnene, og socialrådgiverne skal have tid til at hjælpe udsatte børn og voksne. Men det er blevet ved ordene, for i virkelighedens verden er kravene om kontrol og dokumentation kun blevet flere.

– Nøgleordet er tillid. Tillid til at medarbejderne gør deres bedste, og til at vi i samarbejde med de mennesker, vi skal hjælpe, finder frem til, hvad der er bedst for dem og deres udvikling som mennesker. Den tillid har vi stadig til gode at se fra politikerne, siger Mads Bilstrup og fortæller samtidig, at corona-nedlukningen i foråret viste værdien af at fjerne nogle af de meget rigide krav til medarbejderne i det offentlige.

– Vi hørte jo fra blandt andre pædagoger og lærere, hvordan de trods udfordringerne oplevede langt bedre muligheder for at arbejde med hvert enkelt barn. Og socialrådgiverne, særligt dem, der arbejder med ledige, oplevede også en langt større frihed, siger Mads Bilstrup.

Nej tak til samlebånds-arbejde

I sommer sendte flere end 160 socialrådgivere et åbent brev til beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard med overskriften ‘Vi vil ikke udføre samlebåndsarbejde’. De beskrev, hvordan de under nedlukningen fik langt bedre muligheder for at nå de ledige, ofte med fysiske, psykiske og sociale udfordringer, som socialrådgiverne typisk arbejder med. Frem for fastlagte krav, som at alle ledige skal møde til samtale fire gange på et halvt år, kunne socialrådgiverne selv vurdere, hvem der havde behov for samtaler, og hvad de skulle handle om.

– Det har givet gode resultater. Jeg hører fra socialrådgivere, at nogle af de mest udsatte borgere, som det ellers er rigtigt svært at holde kontakten med, nu selv ringer til dem. Det er helt entydigt positivt, at de har kunnet bruge deres faglighed og viden i de to måneder, hvor der var givet frit rum, forklarer Mads Bilstrup og understreger, at han ser frem til regeringens nærhedsreform de kommende år.

– Jeg håber virkelig, at politikerne denne gang vil udvise tillid og sætte de offentligt ansatte fri, så vi kan bruge vores tid fornuftigt på de mennesker, vi skal være der for, siger han.

Kontakt:

Mads Bilstrup, formand:
40 73 94 41
mb@socialraadgiverne.dk

Bjarke Hartmeyer Christiansen, journalist:
26 27 99 14
bhc@socialraadgiverne.dk

Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/politikerne-skal-udvise-tillid-til-os-frem-for-spekulanter?releaseId=13604789

** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **

ANNONCE

ANNONCE

| Af: Ritzau Info
 

Mange af disse har at gøre med at få rengjort forskellige dele af huset eller renset dine køkkenmaskiner og hårde hvidevare. Det kan være svært at huske det hele, særligt de ting, som ikke ligefrem er synlige i hverdagen. I det følgende kan du derfor læse om tre ting, som mange boligejere glemmer at få rengjort, netop fordi det ikke er nemt at se, at de behøver rensning, før det potentielt er for sent.

Emhætten

Emhætten er noget mange glemmer at få renset. Nærmere bestemt er det emhættefiltret, der kræver rengørng en gang imellem. Du behøver ikke at gøre andet end at tage filtret ud og rense det med varmt vand eller give det en tur i opvaskemaskinen. Det er nemt, men alligevel noget man ofte glemmer, fordi filtret ikke er til at se medmindre, du stikker hovedet ind under emhætten. Det kan dog ende med, at der går mug i filtret, hvilket i værste tilfælde kan være sundhedsskadeligt eller brandfarligt. Kommer det så vidt, bliver hele emhætten ofte nødt til at blive skiftet. Derudover kan et beskidt filter resulterer i, at der drypper uhygiejniske væsker fra emhætten ned i den mad, du er ved at lave. Det er altså en god idé at få det renset regelmæssigt.

Tagrender

En anden ting som husejere ofte glemmer, er at få renset tagrenden, fordi det ikke er nemt at se, hvor beskidt den er uden at kravle op på en stige. Her ophobes grannåle, blade, mos og andet skidt over tid. Hvis det ikke renses jævnligt, kan det resulterer i, at regnvand og smeltevand ikke frit kan løbe gennem tagrenden, hvilket i værste fald kan skade husets sokkel. Du kan forsøge dig med at rense tagrenden selv, men hvis du ikke har evnerne, tiden eller udstyret til dette, er den bedste løsning oftest at bestille professionelle til at foretage tagrenderens. På den måde sikrer du dig det bedste og hurtigste resultat.

Vaskemaskinen

Det virker ikke altid logisk at skulle vaske sin vaskemaskine – den køre jo hele tiden vaskeprogrammer med sæbe. Og som regel ser vaskemaskinen da heller ikke beskidt ud. Alligevel er det vigtigt at få den regelmæssigt rengjort for at undgå lugtgener og forlænge maskinen levetid. En god måde at holde den ren på er en gang imellem at køre et program uden tøj ved høj temperatur. På den måde dræber du de bakterier, som helt naturligt sætter sig i maskinen fra de beskidte tøj. Derudover er det en god ide at vaske både sæbeskuffen og rummet som den sidder i. Skuffen kan som regel tages helt ud og vaskes med varmt vand. På den måde undgår du at maskinens sæbeslange tilstoppes. Sidst men ikke mindst, skal du huske at afkalke din vaskemaskine en gang imellem afhængig af hårdheden af dit vand. Afkalkningen kan nemt klares ved at at putte citronsyre i tromlen og køre et program på 60 eller 95 grader.

Produceret af Heymate

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu