ANNONCE

PRM / Polsk veto på vej retur

4. december 2020 13:57 | Af: Ritzau Info
 

I går aftes kom det frem, at Polen alligevel er villig til at droppe det veto, der sammen med Ungarns veto effektivt blokerede vedtagelsen af EU’s corona-genopretningspakke på svimlende 750 milliarder euro, og også lagde hindringer i vejen for EU’s næste syv-årige budget, der efter planen skal træde i kraft den 1. januar.

Pressemeddelelse fra DEO

Dermed er vejen banet for en løsning og en afgørelse på topmødet mellem EU’s stats- og regeringschefer næste uge.

“Retorikken har ellers været hård og uforsonlig fra både Warszawa og Budapest. De to landes premierministre mødtes så sent som mandag aften i Warszawa for at bekræfte overfor hinanden, at de fastholder vetoet”, siger Vibe Termansen, Polensekspert og analytiker i DEO.

Siden gik det stærkt. Onsdag aften kunne EU-mediet Politico gennem et betimeligt læk afsløre, at Kommissionsformand Ursula von der Leyen planlagde at gennemføre corona-genopretningspakken uden Polen og Ungarn, men kun for de 25 lande, der havde stemt for den. Det var dårligt nyt i Warszawa, der dels har brug for pengene, dels ikke har de samme problemer med korruption i anvendelsen af EU-midler, som Ungarn har, og som retsstatsmekanismens inderste raison d’etre var at forhindre.

Torsdag aften kunne Reuters så fortælle, at Polen er villig til at trække sit veto, hvis EU’s stats- og regeringschefer vil “godkende en forklarende erklæring” om sammenhængen mellem udbetaling af EU-midler og retsstatsprincipperne, hvilket netop har været anstødsstenen fra polsk regeringsside. Denne erklæring skal gøre det klart, at retsstatsmekanismen ikke skal bruges til at “lægge ubegrundet pres på specifikke lande i andre spørgsmål end den ærlige brug af EU-midler”.

Det vil holde andre områder end snyd med EU-midler (LGBT, abort, pressefrihed etc.) ude af retsstatsmekanismen. Premierminister Mateusz Morawiecki har offentligt luftet sin bekymring for, om retsstatsmekanismen var objektiv nok, eller om den kunne bruges til at straffe lande, som liberale ledere i Vest ikke bryder sig om – læs: Polen og Ungarn.

For yderligere information, kommentarer og interview kontakt:

Projektleder og analytiker Vibe Termansen

70 26 36 66 eller vibe@deo.dk

Kontakt:

Seniorprojektleder og analytiker Vibe Termansen email: vibe@deo.dk

Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/polsk-veto-pa-vej-retur?releaseId=13605699

** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu