ANNONCE

PRM / Povl Anker går i dok

10. september 2020 09:13 | Af: Ritzau Info
 

Den 14. september går Povl Anker i dok, hvor der vil ske en omfattende renovering af færgen. Det betyder en månedlang dok på et kritisk tidspunkt for Bornholmslinjen.

Pressemeddelelse fra Molslinjen A/S

Som så meget andet var det coronakrisen, som af to omgange ødelagde muligheden for at sende Povl Anker i dok hen over foråret som planlagt. Risikoen for at ruten til Ystad ville blive lukket af myndighederne gjorde, at Povl Anker måtte holdes klar til indsættelse, hvis Bornholm pludselig var helt afhængig af ruten mellem Rønne og Køge.

“Som led i en større energirenovering, som allerede er begyndt med en modernisering af skibets airconditionanlæg, oliebehandlingsanlæg og al belysning ombord, er turen nu kommet til skibets generatorer, motorer og dampkedler”, forklarer Molslinjens administrerende direktør, Carsten Jensen.

Skibet gennemgår i øjeblikket en gennemgribende renovering, og der skal i den forbindelse skæres store huller i vogndækket for at tage de eksisterende motorer ud, og løfte nyt udstyr ned.

Som “kronen på værket” skal Povl Anker desuden males. Færgen skal bringes tilbage til sit oprindelige udseende, som da den blev leveret i 1978. Udvendigt bliver der tale om, at skibet skal afrenses og males overalt. Det gælder såvel skibssiderne, som master samt bund og top på skibet, og der skiftes en del vinduer. Der bliver i den forbindelse også tale om en del stålarbejde.

Det betyder alt i alt en hel måned i dok på et kritisk tidspunkt for Bornholmerne og Bornholmslinjen.

“Der er ikke nogen vej uden om dokken, og trods intens eftersøgning har det ikke været muligt at finde og chartre en anden erstatningsfærge, som erstatning for Povl Anker. I tilfælde af dårligt vejr og aflysninger af sejladsen med Express 1 må vi derfor planlægge med Hammershus”, siger Carsten Jensen.

Povl Anker er i dok på Ørskov Værft i Frederikshavn fra den 14. september til den 20. oktober.

Kontakt:

PR- og kommunikationschef Jesper Maack tlf.: 20196215 email: jma@molslinjen.dk

Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/povl-anker-gar-i-dok?releaseId=13599580

** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu