PRM / Premier Is og Thisted Bryghus bag ny øl-is fra Thy

31. maj 2018 07:57 | Af: Ritzau Info
 

Når flere end 10.000 ølelskerer fejrer det danske øl ved Danske Ølentusiasters Ølfestival i København fra i dag, er Thisted Bryghus – Årets Danske Bryggeri 2015-2016-2017 – og Premier Is fra Thisted klar med en gedigen nyhed. En øl-is.

Pressemeddelelse fra Thisted Bryghus

Når flere end 10.000 ølelskerer fejrer det danske øl ved Danske Ølentusiasters Ølfestival i København fra i dag, er Thisted Bryghus – Årets Danske Bryggeri 2015-2016-2017 – og Premier Is fra Thisted klar med en gedigen nyhed. En øl-is.

– vi ønskede at udvide vores Mejerigaarden serie med lokale råvarer og ingredienser fra Thy og vi har altid haft en fantastisk relation med Thisted Bryghus, så det var naturligt at tage kontakt til dem. Vi har sammen udviklet og testet ideen gennem nogen tid, og vi er nu så langt, at vi godt tør love, at Danmark får en velsmagende øl-is på markedet til efteråret, fortæller Kommerciel Direktør Christian Brink fra Premier Is/Mejerigården.

For Brygmester på Thisted Bryghus, Antoni Aagaard Madsen, har udviklingen af den nye is også været en spændende proces.

– vi har taget udgangspunkt i vores Thagaard-øl fra bryghusets Nationalpark serie, hvor smagen kommer fra birkeblade fra Thagaards Plantage i Nationalpark Thy, sammen med ekstrakt af forårets friske skud af gran og fyr. Det giver en frisk aromatisk smag, som vi har fået overført til den nye is, fortæller brygmesteren.

Thisted Bryghus og Premier IS tager et par tusinde smagsprøver af den nye is-øl med til Ølfestivalen i København, der afvikles torsdag til lørdag i Lokomotivværkstedet ved Fisketorvet i København.

Kontakt:

Yderligere informationer hos:
Brygmester Antoni Aagaard Madsen, tlf. 2494 9883
Kommerciel Direktør/CCO Christian Brink, tlf. 224 8346

Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/premier-is-og-thisted-bryghus-bag-ny-ol-is-fra-thy?releaseId=12955598

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu