ANNONCE

PRM / Presseinvitation: 18 kunstværker indvies i Varde

24. august 2020 09:32 | Af: Ritzau Info
 

Visionen om at gøre Varde til Danmarks kunstby får yderligere liv på lørdag, når 18 nye kunstværker bliver indviet i bymidten.

Pressemeddelelse fra Varde Kommune

KUNST

18 værker af danske og internationale kunstnere kan fra på lørdag opleves forskellige steder i Varde midtby og i Varde Garten.

Indvielsen begynder lørdag klokken 10 på Havnepladsen ved Storegade, hvor et af de nye værker afsløres. Efterfølgende bevæger deltagerne sig samlet rundt i byen til de nye kunstværker.

Flere af kunstnerne vil være til stede på dagen og fortælle om tankerne bag. Kunstnerne vil undervejs blive præsenteret af Mette Kristensen, kunstfaglig leder af Kunsthal vARTe.

Tilmelding
På grund af den aktuelle coronasituation er det nødvendigt for pressen at tilmelde sig på forhånd.

Tilmelding skal ske til Signe Mejstrup Sørensen på ssre@varde.dk senest torsdag den 27. august.

FAKTA

  • Store Kunstdag er arrangeret af Poul Erik Bech Fonden, Kunsthal vARTe og Varde Kommune.
  • Fem af de nye skulpturer er erhvervet fra Ølgod Skulpturudstilling 2019.
  • Under indvielsen bliver kunstnernes fortællinger filmet og efterfølgende klippet sammen til en film, som interesserede kan opleve til fremvisninger i Varde Garten i september. Det vil være nødvendigt at tilmelde sig arrangementerne. Billetterne er gratis og kan i løbet af de kommende uger bookes efter først-til-mølle-princippet på www.vardegarten.dk.

Kontakt:

Signe Mejstrup Sørensen, kulturkonsulent i Varde Kommune:
20 35 82 58 / ssre@varde.dk

Søren Toksvig Jensen, kommunikationsmedarbejder i Varde Kommune:
61 63 98 01 / srej@varde.dk

Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/presseinvitation-18-kunstvaerker-indvies-i-varde?releaseId=13598045

** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu