ANNONCE

PRM / Presseinvitation: Bedømmelseskomité på besøg hos finalister til Årets Landsby

5. september 2020 09:54 | Af: Ritzau Info
 

Jagten på Årets Landsby 2020 er i fuld gang. Søndag besøger bedømmelseskomitéen to af finalisterne til prisen, landsbyen Haastrup ved Faaborg på Fyn og landsbyen Bjergsted ved Kalundborg på Sjælland.

Pressemeddelelse fra Landdistrikternes Fællesråd

Pressen inviteres til at deltage, når bedømmelseskomitéen for Årets Landsby, som består af repræsentanter fra Landdistrikternes Fællesråd, Landsbyerne i Danmark og Forenet Kredit, søndag besøger to af de i alt tre landsbyer, der kæmper om at blive Årets Landsby 2020.

Landsbyerne har udmærket sig i særlig grad under temaet: Hvordan kommer landsbyernes fællesskaber gennem en krise? Dette år har Årets Landsby-prisen nemlig stået i coronakrisens tegn.

Søndag den 6. september, kl. 9.30: Haastrup, Faaborg-Midtfyn Kommune

Den sydfynske landsby Haastrup ligger nord for Faaborg og har 325 indbyggere. Under coronakrisen har landsbyens fællesskaber ageret ved at løfte i flok. Frivillige har bragt den lokale købmands varer ud til utrygge og udsatte medborgere, mens byens egne festivaler blev gentænkt og gjort coronavenlige. Og så har der ad flere omgange lydt trompetspil over landsbyen under nedlukningen. Haastrup har nemlig egen trompetist, der bidrog til at holde humøret oppe ved at spille trompetspil fra landsbyens kirketårn.

Søndag den 6. september, kl. 14.30: Bjergsted, Kalundborg Kommune

l Bjergsted har kun omkring 170 indbyggere, men har ikke desto mindre sat et væld af aktiviteter i værk under coronakrisen og nedlukningen af Danmark. Der har blandt andet været indkøbshjælp, udendørs fællesspisning samt kaffe på afstand. Og så har Bjergsteds børn skrevet deres egen sang om coronatiden set fra et børneperspektiv til alle Danmarks børn. Den er blevet til en musikvideo takket være frivillige kræfter i byen.

Pressen bedes tilmelde sig via kommunikations- og presseansvarlig Eva Østergaard på 53850136 eller eoe@landdistrikterne.dk.

Kontakt:

Eva Østergaard, kommunikations- og presseansvarlig i Landdistrikternes Fællesråd, tlf. 53 85 01 36, mail: eoe@landdistrikterne.dk

Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/presseinvitation-bedommelseskomite-pa-besog-hos-finalister-til-arets-landsby?releaseId=13599396

** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu