ANNONCE

PRM / PRESSEINVITATION: H.K.H. KRONPRINSESSEN MØDES MED BØRN OG TALER OM FREMTIDEN

16. november 2020 16:12 | Af: Ritzau Info
 

D. 20. november fejrer hele verden Børnekonventionen og Børnenes Dag 2020. I den forbindelse deltager Kronprinsessen med UNICEF Danmark i en live-streamet samtale med Thea, Vilma og Catharina fra Det Nationale Rettighedsråd og Esther Vyff, der er formand for Danske Skoleelever.

Pressemeddelelse fra UNICEF Danmark

Kronprinsessen og børnene mødes i Tivoli til en samtale om at være barn i Danmark, børns rettigheder, og hvordan de ser, at vi løser nu- og fremtidens udfordringer som corona-pandemien og klimakrisen.

Pressen har mulighed for at deltage ved Kronprinsessens ankomst og tage billeder. Efterfølgende vil det være muligt at stille et par spørgsmål til UNICEF Danmarks generalsekretær Karen Hækkerup.

PROGRAM d. 20. november 2020

9.10: Senest ankomst til Tivolis Hovedindgang
9.30: Kronprinsessen ankommer og modtages af generalsekretær for UNICEF Danmark Karen Hækkerup og UNICEF Danmarks bestyrelsesformand Alfred Josefsen
9.40: Mulighed for at stille et par spørgsmål til generalsekretær Karen Hækkerup
10.00: Samtalen mellem Kronprinsessen og børnene sendes live på UNICEF Danmarks Facebookside: https://www.facebook.com/unicefdanmark

OM BØRNENES DAG

I år er det 31 år siden, at verdens lande vedtog Børnekonventionen i FN d. 20. november 1989. I dag er det langt de fleste af verdens lande, som har tilsluttet sig de 54 artikler, som udgør børne rettighederne.

Fejringen i 2020 sætter fokus på, at børnene både er verdens nutid og fremtid, og derfor skal vi lytte til dem og tage dem med på råd om den fremtid, vi sammen skal skabe. Coronapandemien har vist, at det er muligt at ændre vores adfærd, så den bliver mere bæredygtig og klimavenlig. Klimakrisen kan ikke alene løses af individer, det kan corona-pandemien heller ikke.

Foruden samtalen mellem Kronprinsessen og børnene fejres dagen sammen med UNICEF Danmarks partnere og private støtter, der oplyser bygninger i blåt og går i blåt på de sociale medier. UNICEF Prisen gives videre til en ny vinder, og i samarbejde med Gallup udkommer UNICEF Danmark med en ny undersøgelse af, hvordan danske børn ser på fremtiden.

For yderligere oplysninger og tilmelding, venligst kontakt konsulent i UNICEF Danmark, Helle Degn, på mail hdegn@unicef.dk senest onsdag d. 18. november 2020 kl. 10.00

Bemærk at der vil være begrænset plads på grund af situationen vedr. corona-pandemien.

Kontakt:

Pressechef Peter Lykke Lind. Tlf. 30531916, mail: pllind@unicef.dk

Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/presseinvitation-hkh-kronprinsessen-modes-med-born-og-taler-om-fremtiden?releaseId=13604421

** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu