ANNONCE

PRM / Presseinvitation: International (virtuel) konference sætter fokus på digitalisering i den grønne omstilling

9. november 2020 10:37 | Af: Ritzau Info
 

Mens den grønne omstilling buldrer afsted, er der travlt hos forskerne og eksperterne – for hvordan gennemfører Danmark den grønne omstilling bedst – med den nyeste forskning og de smarteste løsninger?
Det er omdrejningspunktet på konferencen “Green Digitalization 2020”, der er arrangeret af partnerne bag tre af Danmarks store, grønne forskningsprojekter. Journalister er velkomne med på en lytter.

Pressemeddelelse fra EWII A/S

Mens den grønne omstilling buldrer afsted, er der travlt hos forskerne og eksperterne – for hvordan gennemfører Danmark den grønne omstilling bedst – med den nyeste forskning og de smarteste løsninger?

Det er omdrejningspunktet på konferencen “Green Digitalization 2020”, der er arrangeret af partnerne bag tre af Danmarks store, grønne forskningsprojekter:

Projektet DiCyPS – Center for Data-Intensive Cyber-Physical Systems – der er etableret på Aalborg Universitet, DTU-projektet Cities – Centre for IT-Intelligent Energy Systems – og Flexible Energy Denmark, et fire-årigt forskningsprojekt med deltagelse af både erhvervsliv og universiteter.

Alle tre projekter er flerårige forskningsprojekter støttet af Innovationsfonden, med fokus på at koble data mellem de eksisterende energisystemer

“Det er jo en fantastisk opgave, vi som samfund har stillet os selv med at omstille hele samfundet – og samtidig også voldsomt kompleks. En konference på internationalt niveau som Green Digitalization sikrer, at vi får input fra de klogeste hjerner på området, og får viden, som vi kan tage med hjem og arbejde videre med,” siger Heidi Hyre-Fenneberg, der er projektleder i Flexible Energy Denmark (FED).

Konferencen bliver afviklet både fysisk i Kolding hos EWII Koncernen, der er ledende partner og største bidragsyder til FED-projektet – og også digitalt med adgang for alle.

Talerne på konferencen tæller blandt andre Brian Vad Matthiesen, professor ved Aalborg Universitet, Henrik Madsen, professor i matematisk statistik ved Danmarks Tekniske Universitet, Kim Behnke, vicedirektør i Dansk Fjernvarme, Anders Stouge, viceadministrerende direktør i Dansk Energi samt en række andre danske og internationale gæster.

Det vil være muligt at stille spørgsmål til alle oplægsholdere.

“For os er det årets begivenhed, og i år er det særligt vigtigt, fordi der er så meget fokus på netop vores område. Vi glæder os meget til at diskutere Danmarks fremtid fra et forskningsmæssigt perspektiv,” siger Heidi Hyre-Fenneberg.

Kontakt:

Projektleder Heidi Hyre-Fenneberg, på telefon 2099 16 69 eller hehy@ewii.com

Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/presseinvitation-international-virtuel-konference-saetter-fokus-pa-digitalisering-i-den-gronne-omstilling?releaseId=13603888

** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu