PRM / Presseinvitation til konferencen DIF18 og DIF’s årsmøde

30. april 2018 15:30 | Af: Ritzau Info
 

Danmarks Idrætsforbund inviterer hermed pressen til såvel idrætskonferencen DIF18 fredag den 4. maj samt DIF’s årsmøde 2018 lørdag den 5. maj.

Pressemeddelelse fra Danmarks Idrætsforbund

Idrættens Hus i Brøndby danner i weekenden 4-5 maj rammen om to store idrætspolitiske events, idet der afholdes henholdsvis konferencen DIF18 den 4. maj kl. 9-17 samt DIF’s årsmøde den 5. maj kl. 9-13.

Pressen inviteres hermed til at dække et eller begge af disse arrangementer.

DIF18-konferencen

Afvikles fredag 4. maj kl. 9-17 i Idrættens Hus, Brøndby Stadion 20, 2605 Brøndby.
DIF18-konferencen er et nyt arrangement i DIF-regi, som fremadrettet vil være en årligt tilbagevendende begivenhed.

I år på DIF18 fokuseres der på FN’s ambitiøse verdensmål, og vi kigger på, hvordan idrætten kan spille sammen med disse verdensmål. Blandt oplægsholderne er finansminister Kristian Jensen, og der vil der være en lang interessante vinkler at dykke ned i – eksempelvis i forhold til DIF’s internationale arbejde, hvor DIF præsenterer det såkaldte magtbarometer for danskere valgt ind på idrætspolitiske topposter.

Derudover sættes der også spot på, at dansk idræt er voldsomt plaget af klimaændringerne i øjeblikket (oversvømmede fodboldbaner, vandskader i haller mm.) Den tidligere DR-meteorolog Jesper Theilgaard kommer eksempelvis med idrættens vejrudsigt – og den er dyster.
I den mere bløde ende stiller badmintonstjernerne Kamilla Rytter Juhl og Christinna Pedersen op til et live-interview.

Læs mere om program mm for DIF18 her.

DIF’s årsmøde 2018
Afvikles lørdag den 5. maj kl. 9-13 i Idrættens Hus, Brøndby Stadion 20, 2605 Brøndby

Mens der er udsigt til genvalg til de forskellige bestyrelsesposter i DIF, er der garanti for afstemning – og spænding – under punktet Årets Specialforbund. Her er det nemlig en elektronisk afstemning blandt de stemmeberettigede under årsmødet, der afgør hvilket specialforbund, der vinder og får de tilhørende 100.000 kroner.
De tre kandidater til denne helt nye pris er Danmarks Basketball Forbund, Rulleskøjte Danmark og Dansk Svømmeunion. Deres kandidatur præsenteres i en video forud for afstemningen.

Kulturminister Mette Bock (LA) deltager ved årsmødet og vi forventer, at hun har tid til at tale med pressen, når hun efter hendes tale cirka kl. 10 forlader årsmødet.

Hent årsmødematerialet med dagsordenspunkter her.

Tilmelding
Tilmelding til DIF18 og DIF’s årsmøde sker til kommunikationskonsulent, Torben Lollike, tolo@dif.dk, 20 40 98 89. Angiv gerne, om du kommer til DIF18-konferencen, DIF’s årsmøde eller begge dele.

Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/prm-presseinvitation-til-konferencen-dif18-og-difs-arsmode?releaseId=12741368

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu