ANNONCE

PRM / Prinsesse Marie forvandler skrald til energi

27. februar 2020 11:32 | Af: Ritzau Info
 

Som protektor for Folkekirkens Nødhjælp besøger Hendes Kongelige Højhed Prinsesse Marie i denne uge Uganda. Her skal Prinsessen blandt andet se klimaløsninger til gavn for verdens fattigste.

Pressemeddelelse fra Folkekirkens Nødhjælp

Prinsesse Marie trak onsdag i røde arbejdshandsker og fik sammen med en gruppe congolesiske flygtninge forvandlet skrald til energi.

Prinsessen, der i denne uge besøger Uganda for at komme helt tæt på Folkekirkens Nødhjælps arbejde, fik mulighed for at besøge projektet Raising Gabdho. Her undervises flygtninge fra nabolande som Congo, Sydsudan og Burundi i at fremstille bæredygtige køkkenremedier, der kan sælges på det lokale marked.

Prinsessen lavede biobriketter

Blandt andet blev Prinsessen introduceret for bastkurve, der kan holde gryder varme og koge ris på samme måde, som vi kender i Danmark, når der laves risengrød under dynen.

Derudover fik Prinsessen mulighed fra at fremstille biobriketter, der er lavet af affald. Briketterne er både mindre sundhedsskadelige og er med til at forhindre træfældning, som er et stort problem i Uganda.

Familierne kan sælge både briketter og kurve på markedet og sikre en fast indkomst, der giver mad på bordet og mulighed for at sende børnene i skole.

Børnene fik kram af Prinsessen

Særligt børnene tiltrak Prinsessens opmærksomhed ved dagens projektbesøg.

Ved ankomsten bød de to søstre Safi og Miradi på 10 og 8 år velkommen med en stor buket roser. De er sammen med deres mor flygtet fra Congo, da den yngste søster blot var 45 dage gammel.

Også den lille pige Lucky vandt hurtigt Prinsessens hjerte, og sammen fik de indfanget en flok kyllinger.

Det er første gang Prinsesse Marie besøger Uganda, og dagens første besøg foregik på Folkekirkens Nødhjælps lokale kontor i Kampala, hvor Prinsessen fik en grundig introduktion til arbejdet.

Hilste personligt på alle

“Det er en stor ære at være her og møde jer alle sammen. Jeg ser frem til at se alle de gode ting, som I arbejder med,” lød det fra Prinsesse Marie, der efter introduktionen gik rundt og hilste personligt på de lokale medarbejdere.

Prinsesse Marie har været protektor for Folkekirkens Nødhjælp siden 2011. Rejsen til Uganda har blandt andet til formål at sætte fokus på Folkekirkens Nødhjælp landsindsamling, der afholdes den 8. marts, og hvor temaet for andet år i træk er ‘Klimahjælp til verdens fattigste’. Læs mere på www.blivindsamler.dk.

Læs hele programmet for Prinsesse Maries rejse på www.kongehuset.dk.

For yderligere information og for billedmateriale fra rejsen:

Kontakt venligst journalister i Folkekirkens Nødhjælp Christina Pedersen (i Uganda lige nu), chpe@dca.dk, M: 28744669 eller Lasse Emil Kristiansen (i Danmark), lekr@dca.dk, M: 50604015

Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/prinsesse-marie-forvandler-skrald-til-energi?releaseId=13588953

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu