ANNONCE

PRM / Prisbelønnet børneskammel kan give stor besparelse på kundetoiletter

3. november 2020 09:05 | Af: Ritzau Info
 

Det er dyrt at installere børnetoiletter. Ny prisvindende børneskammel er en billig og nem løsning for offentlige toiletter, som kan være med til at sikre god håndhygiejne blandt børn uden for hjemmet.

Pressemeddelelse fra Clean Management ApS

Vask dine hænder tit eller brug håndsprit. Sådan lyder det første forebyggelsesråd mod coronavirus fra Sundhedsstyrelsen. Og med god grund. God håndhygiejne blandt både børn og voksne er den bedst dokumenterede måde at forebygge smittespredning på.

Men på flere offentlige toiletter i for eksempel indkøbscentre, museer og cafeer er der ikke optimale muligheder for håndhygiejnen blandt de små størrelser. Håndvasken er for høj, og forældre må løfte deres børn, for at de kan nå vandhane og sæbedispenser, hvilket kan mindske kvaliteten af håndvasken.

En alternativ løsning til en dyr og pladskrævende ekstra børnehåndvask findes i en fastmonteret børneskammel, som er konceptet bag den prisbelønnede Kinderstep.

Billigere og bedre end børnehåndvaske

Børneskamlen, der kan boltes fast til gulvet foran håndvasken og slås op og ned efter behov, er ifølge direktøren for Clean Management, Michael Sørensen, en løsning, der ikke er set på markedet før. Den kan billigt, hurtigt og nemt imødekomme børns begrænsede adgang til håndvasken.

– Hvis der skal monteres en håndvask i børnehøjde, er det en dyr investering, som tager tid og stjæler plads på toilettet. Med Kinderstep får man en løsning, der er billigere, kan installeres indenfor 30 minutter, og som muliggør, at voksne stadig kan bruge pladsen, da skamlen kan slås op, når den ikke bliver brugt, siger Michael Sørensen, som mener, at skamlen kan overflødiggøre børnehåndvaske på grund af den store besparelse.

Skamlen kommer ikke til at koste mere end 4000 kr., og der medfølger 10 års garanti. Det er en canadisk ingeniør, der står bag opfindelsen, og designet er skridsikkert med bløde kanter, så børnene hverken risikerer at falde eller skære sig på skamlen.

Red Dot vinder

Kinderstep er allerede et anerkendt produkt. I år har de vundet en af de eftertragtede Red Dot design priser, hvor skamlen blev rost for dens enkle og effektive måde at give børn bedre mulighed for en grundig håndvask.

Michael Sørensen er enig i den vurdering. Han vil inden for den nærmeste fremtid arbejde på at bringe skamlen ud på markedet i Skandinavien, hvor han mener, at der kan opstå en efterspørgsel på produktet.

– Det er sjældent, at jeg ser, at der tages hensyn til børn på offentlige toiletter, men det er også fordi, at der ikke har været nogen nem og billig løsning at efterspørge. Kinderstep er løsningen, og vi er i forvejen på markedet med rådgivning og salg af pusleborde, så vi er kun glade for at være en del af et produkt, der kan løse nogen af de udfordringer, som opstår med børn på offentlige toiletter, siger Michael Sørensen.

Kontakt:

Michael Sørensen
Direktør
Tlf.: 22113690
Mail: ms@cleanmanagement.dk

Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/prisbelonnet-borneskammel-kan-give-stor-besparelse-pa-kundetoiletter?releaseId=13603580

** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu