PRM / Privatøkonomi: Pension slår alt

6. november 2018 11:38 | Af: Ritzau Info
 

Voxmeter-undersøgelse viser, at vi ændrer adfærd økonomisk. Pension hitter overraskende. Og så kommer skærmen til at vise sig i vores økonomiske adfærd.

Pressemeddelelse fra Jyske Bank

En ny undersøgelse fra analyseinstituttet Voxmeter viser, at pension i dag er det vigtigste emne for et flertal af danskerne, når det gælder privatøkonomi.

Hverken et boliglån eller et forbrugslån kan slå emnet pension. Pension er i dag det vigtigste emne for danskerne, når de går i banken, viser undersøgelsen.

-Det forbavser mig. Pension plejer ikke at ligge så højt”, siger pensionsspecialist John Hansen, Jyske Bank.

37. 976 danskere har deltaget i Voxmeters undersøgelse, hvor de har svaret på en række forskellige bankrelaterede spørgsmål. Herunder hvilket emne, de helst vil drøfte med deres primære bank og 12,9 procent af danskerne ser pensionsemnet som det, de helst vil drøfte med banken.

Eksempler på andre områder, danskerne vil drøfte med deres bank:

7,8 pct. vil helst tale om boliglån.
7,7 pct. vil helst tale om opsparing
2,2 pct. vil helst tale om forbrugslån.

-Pension er det emne, de fleste danskere helst vil drøfte med deres rådgiver. Det er nyt, men det ligger godt i tråd med den ændring, der viser sig i danskernes adfærd i det hele taget, siger adm. direktør for Voxmeter, Christian Stjer.

– Før finanskrisen brugte vi pengene. Vi udnyttede de friværdier, vi havde, blandt andet på eksklusive samtalekøkkener, rejser og på materielle goder, som kunne forsøde tilværelsen. Men danskerne har ændret adfærd. Vi er blevet meget mere fornuftige og tænker langt mere langsigtet i dag. Ting som gør-det-selv, genbrug og undgå-madspild er blevet det nye smart.

Det viser vores løbende monitorering, hvor vi blandt andet måler danskernes forbrug og adfærd, siger Voxmeters direktør.

Der er ikke noget, som tyder på, at danskernes fornuftige økonomiske adfærd vil ændre sig, selvom økonomien generelt er for opadgående.

– Det nye er, at vi i dag orienterer os langt mere mod, hvad der foregår inde i en skærm, end det, der foregår i et samtalekøkken, siger Stjer.

– Og vi har ikke set det sidste af, hvad skærm-alderen kan. F.eks. er virtual reality kun akkurat startet, og det vil yderligere påvirke, hvordan vi bruger vores tid, og dermed også hvordan vi bruger vores penge, mener han.

Nogen af de mest fornuftige er, overraskende nok, de helt unge.

I Voxmeters undersøgelse er der også zoomet ind på de enkelte banker. Og blandt Jyske Banks unge kunder, de 15 til 29-årige, er pension det emne, som de helst vil tale med deres rådgiver om.

“Det er den største overraskelse, ” siger pensionsspecialist John Hansen.

-Man skulle ikke tro, at pension stod så højt hos de helt unge, men det er superglædeligt. Det kan skyldes, de netop har fået deres første job og pensionsordning og gerne vil vide mere. Måske interessen også skyldes muligheden for at afkorte arbejdslivet ved at komme tidligt i gang med opsparingen, siger John Hansen.

Deler man de pensionsinteresserede op på landsdelene, er der størst interesse for pension primært i Midtjylland og Nordjylland.

-Især Nordjyderne har altid været gode til at spare op til pension. Befolkningen her er som helhed bevidste om nødvendigheden af at få lagt penge til side til alderdommen, forklarer John Hansen, Jyske Bank.

Kontakt:

Yderligere oplysninger om undersøgelsen hos adm. dir. Christian Stjer, Voxmeter på mobilnummer : 2683 8282

Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/privatokonomi-pension-slar-alt?releaseId=13563695

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu