PRM / Råhus i Skødstrup slår dørene op 15. april

13. april 2018 08:01 | Af: Ritzau Info
 

Når Scanwo holder åbent hus i Skødstrup 15. april vil fokus være på de økonomiske, funktionelle og miljømæssige fordele, man kan opnå med et træhus. Alle interesserede er velkomne.

Pressemeddelelse fra Scanwo A/S

Hvis du går med tanker om at bygge et træhus, kan det være, du skal besøge træhusleverandøren Scanwos åbent hus-arrangement på Lauritsvej 65 i Skødstrup 15. april. Her vil der nemlig være mulighed for at opleve en rummelig og økonomisk familievilla.

– Planløsningen på 175 kvadratmeter er ideel for de fleste familier med masser af plads at boltre sig på. Huset opføres efter bygherres ønsker i en minimalistisk, moderne stil med sort listebeklædning og 28 kvadratmeter overdækket terrasse. Samtidig installeres der solceller på taget, som sikrer en stabil og billig opvarmning af huset, forklarer Anders Hankelbjerg, der er salgschef hos Scanwo.

Genvex-anlæg giver færre sygedage

Huset i Skødstrup bliver ligesom mange af Scanwos øvrige træhuse forsynet med Genvex-anlæg, som sørger for ren og frisk luft uden for høj luftfugtighed. Det sikrer et godt indeklima, og i kombination med træhusets unikke indeklima er det samlet set godt for familiens helbred med færre sygedage til følge – især børn og voksne med astma eller lignende sygdomme vil trives væsentligt bedre.

Derudover benyttes udelukkende kvalitetstræ fra Skandinavien til byggeriet.

– Mange af vores kunder kan godt lide et bæredygtigt træhus, og med et yderst positivt boligmarked i Østjylland er der grobund for, at interessen for træhuse fortsat vil stige i de kommende år, mener Anders Hankelbjerg.

Spar hundrede tusinde ved selvbyg

Udstillingshuset kan ligesom Scanwos øvrige husløsninger tilpasses individuelle behov. Scanwo har ved huset leveret en nøglefærdig løsning, opført efter bygherres ønsker, men det er også muligt at blive boligejer med en selv- eller medbygløsning.

– Ved selvbyg opnår kunden stor fleksibilitet og sparer flere hundrede tusinde. I øvrigt synes de fleste selv- og medbyggere, at det er betydeligt nemmere at opføre et træhus end et murstenshus i samme størrelse, lover Anders Hankelbjerg.

Der afholdes åbent hus på adressen Lauritshøj 65, 8541 Skødstrup, søndag den 15. april fra kl. 13 til 15. De opstillede skilte viser vej.

Kontakt:

Anders Hankelbjerg
Salgschef, Scanwo DK A/S
(+45) 40 11 85 58
aha@scanwo.dk

Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/rahus-i-skodstrup-slar-dorene-op-15-april?releaseId=12560765

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu