ANNONCE

PRM / Rasmus Hjorth bliver ny afdelingsleder i NIRAS

18. februar 2020 09:51 | Af: Ritzau Info
 

Rasmus Hjorth, 48 år, er den 17. februar tiltrådt som afdelingsleder i NIRAS’ forretningsenhed, der beskæftiger sig med Life Science og Proces Design. Her kommer han til at stå i spidsen for en afdeling med stærke profiler inden for logistik, GMP og projektledelse, der dagligt rådgiver nogle af de største virksomheder inden for medicinalbranchen.

Pressemeddelelse fra Niras A/S

Rasmus Hjorth er uddannet cand.scient. i kemi og molekylær biologi fra Roskilde Universitetscenter, og har en omfattende karriere bag sig i nogle af Danmarks største pharma og life science selskaber.

Han har senest været senior project manager i Bavarian Nordic, og har tidligere været Senior Manager for en kvalitetssikrings- og projektledelsesenhed i LEO Pharma og Project Director i AGC Biologics. Inden da var Rasmus Hjorth ansat i ALK som Director af kvalitetskontrol inden for mikrobiologi. Endelig har han 11 år bag sig hos Novo Nordisk, blandt andet som Global Project Manager.

“Vi er meget glade for at byde Rasmus Hjorth velkommen til NIRAS. Der er ingen tvivl om, at vi får en stor kapacitet med et meget indgående branchekendskab inden for pharma, QC, QA og GMP generelt. Ansættelsen af Rasmus vil øge NIRAS’ kompetencer på området yderligere og medvirke til at skabe yderligere værdi for vores kunder,” siger Frank Lyngsø, der er forretningschef i NIRAS.

Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/rasmus-hjorth-bliver-ny-afdelingsleder-i-niras?releaseId=13588319

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu