PRM / Realdania støtter udviklingen af Haderslev bymidte

12. april 2018 12:51 | Af: Ritzau Info
 

Haderslev Kommune kan med støtte fra Realdania nu gå i gang med en egentlig strategi for bymidten. Indsatsen skal udvikle Haderslev med henblik på at skabe en attraktiv og levende bymidte.

Pressemeddelelse fra Haderslev Kommune

“Det er rigtig glædeligt, at Realdania kan se potientialet i Haderslevs bymidte. Vi har et ønske om, at vores historiske bymidte, kulturarv og detailhandel bliver udviklet i en positiv retning. Det får vi nu især mulighed for med støtte fra Realdania”, siger borgmester H.P. Geil.

Tidligere i dag kunne Realdania offentliggøre, at Haderslev er blandt de kommuner, der får hjælp til at styrke sin hovedby. Indsatsen hedder ‘Hovedbyer på forkant’, og i alt har Realdania afsat 73 mio. kr. til at støtte en række kommuner med at udvikle netop deres hovedbyer.

Med den nye havnebydel og masterplanen for Jomfrustien er der i forvejen sat ambitiøse mål for byens omdannelse og udvikling. Sideløbende med disse projekter er der arbejdet strategisk med initiativer, der understøtter erhvervs- og kulturlivet i hele byen. Blandt andet er der blevet udarbejdet en handleplan for detailhandlen og en arkitekturstrategi, men der er også et ønske om, at det hele bindes sammen i handlingsorienteret bymidtestrategi.

“Vi har brug for at få skabt en fælles fortælling om udviklingsmuligheder og få dannet et overblik over, hvilke handlinger der er værdifulde for at skabe en fremtidssikret bymidte, set i sammenhæng af den samlede udvikling af byen og kommunen”, siger H.P. Geil.

Udarbejdelsen vil ske i et samarbejde med bymidtens mange aktører og i et tæt samspil med Realdania.

“Realdania har indsigt og mange kompetencer på dette område, og vi ser utroligt meget frem til samarbejdet, ligesom vi også håber, at bymidtens aktører aktivt vil tage del i arbejdet”, siger H.P. Geil.

Kontakt:

H.P. Geil, borgmester, telefon 21 69 64 71.

Willy Feddersen, kommunaldirektør, 21 28 46 70 .

Björn Emil Härtel Jensen, Projektchef, realdania, telefon 45 20 98 93 64.

Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/realdania-stotter-udviklingen-af-haderslev-bymidte?releaseId=12639624

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu