PRM / Recover Nordic styrker kapaciteten på Industri- og Specialservice med opkøb af Sydslam A/S

2. maj 2018 14:40 | Af: Ritzau Info
 

Recover Nordic, Danmark, en del af nordens største Special- og Skadeservicekoncern Recover Nordic Group, har styrket kapaciteten på Specialservices ved erhvervelsen af industriservicevirksomheden Sydslam A/S.

Pressemeddelelse fra Recover Nordic

Sydslam udvikler og markedsfører ydelser omkring behandling og bortskaffelse af flydende affald til industrien samt alle former for industrielle rengøringsopgaver som specialiseret rengøring, rensning af hovedkloakledninger samt forebyggelse og afhjælpning af oversvømmelser mv.

Sydslam har mere end 30 års erfaring i markedet og har aktiviteter på hele Sjælland og i Nordjylland. Sydslam A/S er certificeret efter miljøledelsesstandarden DS:EN 14001.

Administrerende direktør i Recover Nordic Kim Steendahl udtaler “vi har igennem længere tid ønsket at styrke os på industri- og specialservices og glæder os over, at det er lykkedes igennem opkøbet af Sydslam A/S. Med opkøbet får vi tilført en veldreven industriservicekapacitet med en god ledelse, høje professionelle medarbejderkompetencer og med et godt renommé i markedet”.

Kim Steendahl tilføjer “Med opkøbet styrker vi ikke kun vores kapacitet på industriserviceområdet, men det tilfører os også noget tung kapacitet på skadeserviceområdet til indsættelse ved eksempelvis større skybrud og stormflod”.

Desuden udtaler Administrerende direktør Michael Håkonsson fra Sydslam A/S “med salget til Recover Nordic, Danmark, har vi nu muligheden for at nå et bredere marked og dermed konsolidere os i et marked med stadig større aktører. Som en del af en stor og landsdækkende organisation får vi nu en større muskel til, i fællesskab, at udvikle Sydslam”.

Indledningsvis vil Sydslam A/S fortsætte som et selvstændigt datterselskab til Recover Nordic. Sydslam A/S ledelse og medarbejdere vil fortsætte uændret ligesom der ikke er planlagt nogle ændringer på Sydslams nuværende lokaliteter i Greve og Aalborg.

For yderligere information kontakt:

Kim Steendahl, Adm. Direktør, Recover Nordic

Telefon 2948 7149

Kim.steendahl@recovernordic.dk

Michael H. Håkonsson, Adm. Direktør, Sydslam A/S

Telefon 2030 5141

E mail mh@sydslam.dk

Kontakt:

For yderligere information kontakt:
Kim Steendahl, Adm. Direktør Recover Nordic
Telefon 2948 7149
Kim.steendahl@recovernordic.dk

Michael H. Håkonsson, Adm. Direktør Sydslam A/S
Telefon 2030 5141
E mail mh@sydslam.dk

Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/recover-nordic-styrker-kapaciteten-pa-industri–og-specialservice-med-opkob-af-sydslam-as?releaseId=12757378

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu