PRM / Reddede 937 jøder: Nu æres han i sin fødeby Haderslev

13. september 2018 07:00 | Af: Ritzau Info
 

Haderslev Kommune ærer nu bysbarnet Gustav Schröder, der reddede 937 jøder i 1939 under en dramatisk færd på verdenshavene. Mindetavle afsløres med deltagelse af israelske og tyske ambassader.

Pressemeddelelse fra Haderslev Kommune

Gustav Schröder, født og opvokset i Haderslev, er ikke særlig kendt i Danmark, men hans civil courage og heltemod mindes stadig i de jødiske samfund.

Bysbarnet fra Haderslevs indsats kan nemlig minde om Oskar Schindlers i Krakow.

Haderslev Kommune afslører den 20. september en mindetavle for Gustav Schröder. Tavlen opsættes på Schröders fødehjem i Storegade i Haderslev. Desuden åbner en udstilling om ham.

Ved højtideligheden deltager både den israelske og tyske ambassade samt repræsentanter for det tyske mindretal i Sønderjylland m.fl.

Schröder fik i 1939 ordre på at sejle tyske jøder fra Hamborg til Cuba, men da passagererne pga. nye visumregler samt uro i den cubanske regering, blev nægtet adgang, begyndte en uvis og frygtfuld rejse for Schröder med skibet St. Louis. Intet land ville tage imod flygtningene.

Efter en del offentlig bevågenhed, erklærede Belgien, Nederlandene, Frankrig og England sig dog villige til at tage imod flygtningene. 2. Verdenskrigs udbrud førte til, at mange af jøderne blev taget ved Tysklands besættelse af landene. Af de 937 passagerer blev 254 således dræbt i naziregimets koncentrationslejre.

Schröder har for sin indsats fået tildelt titlen “Retfærdig blandt nationer” fra Holocaust mindelunden ‘Yad Vashem’, på samme vis som bl.a. Oskar Schindler. Schröder er hædret i Hamburg og Hollywood har i 1976 lavet en storfilm om St. Louis’ færd.

Pressen inviteres til at deltage.

Program for dagen, 20 september:

Kl. 12.00 – Åbning af udstilling om Gustav Schröder, Slotsgade 20, 6100 Haderslev
Kl. 12.45 – Afsløring af mindeplade, Storegade 9, 6100 Haderslev
Kl. 13.00 til 14.30 – Reception på Haderslev Rådhus Gåskærgade 26, 6100 Haderslev

Tilmelding senest den 17. september 2018 på mail: kulturogfritid@haderslev.dk

Evt. spørgsmål til teamleder i Kultur og Fritid, Henrik Louring Nielsen på tlf. 74 34 17 43.

Kontakt:

Kommunikationskonsulent, teamleder Henrik Ørnstrup tlf.: 74 34 00 12 email: heor@haderslev.dk

Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/reddede-937-joder-nu-aeres-han-i-sin-fodeby-haderslev?releaseId=13528025

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu