ANNONCE

PRM / Regeringen vil forlænge virksomheders mulighed for digitale generalforsamlinger

3. december 2020 14:01 | Af: Ritzau Info
 

Folketinget førstebehandler i dag et forslag fra regeringen om at forlænge virksomhedernes mulighed for at afholde digitale generalforsamlinger i 2021.

Pressemeddelelse fra Erhvervsministeriet

Det skal være muligt for danske selskaber at afholde de årlige generalforsamlinger digitalt også ind i 2021 af hensyn til corona.

Derfor vil regeringen nu forlænge den mulighed, man gav virksomhederne i 2020, som betød, at virksomhederne kunne afholde digitale generalforsamlinger, selvom virksomhedernes vedtægter kræver fysisk fremmøde ved afholdelse af generalforsamling.

Folketinget førstebehandler i dag lovforslaget, som skal sikre at virksomheder efter vedtagelsen af loven og frem til udgangen af 2021 kan afvikle deres generalforsamlinger digitalt.

“Jeg ved, at mange selskaber er usikre på, hvad 2021 vil betyde for deres virke. For at sikre, at alle selskaber i god tid kan planlægges deres generalforsamlinger, så foreslår vi nu, at de i 2021 kan afvikle generalforsamlingerne digitalt. Så kan alle generalforsamlinger finde sted på en ansvarlig og tryg måde uanset, hvordan smittetrykket ser ud til den tid,” siger erhvervsminister Simon Kollerup.

Kontakt:

Presserådgiver Caroline Gerd Frandsen tlf.: 91399407 email: cagefr@em.dk

Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/regeringen-vil-forlaenge-virksomheders-mulighed-for-digitale-generalforsamlinger?releaseId=13605015

** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu