ANNONCE

PRM / Rekord for Røde Kors’ hjælpearbejde i 2019

18. juni 2020 09:34 | Af: Ritzau Info
 

Omfattende humanitære behov kombineret med stor opbakning og tillid betyder, at Røde Kors i Danmark aldrig tidligere har haft så mange hjælpeaktiviteter, som i 2019. Det netop offentliggjorte årsregnskab for 2019 år viser stigning i både hjælpeindsats og indtægter fra genbrugsbutikker.

Pressemeddelelse fra Røde Kors

Flere end 35.000 mennesker i Danmark fik sidste år en hjælpende hånd fra Røde Kors, og samlet brugte Røde Kors 135 mio. kroner på at udvikle og støtte de sociale hjælpeindsatser herhjemme. Det er en stigning på 13 procent i forhold til året før, oplyser Røde Kors i Årsregnskabet for 2019.

Eet af de nye tiltag for at imødegå ensomhed og isolation er et nyt partnerskab med den digitale platform Boblberg, hvor man kan invitere andre til fælles aktiviteter. Platformen havde ved udgangen af 2019 250.000 medlemmer, og er fortsat i vækst.

Røde Kors anvendte i 2019 762 mio. kroner på internationale hjælpeindsatser, hvor fokus især lå på de langvarige konflikter i Syrien, Yemen samt hjælp til ofre for klimaforandringerne. Temperaturstigningerne påvirkede og ramte millioner af mennesker i form af blandt andet oversvømmelser i flere afrikanske lande.

De samlede omkostninger i 2019 var på ca. 1,5 mia. kroner og hjælpearbejdet i udlandet og Danmark voksede samlet fra 805 til 898 mio. kroner fra 2018 til 2019. Hertil havde Røde Kors aktiviteter på asylområdet for 281 mio. kroner i 2019.

“Vi er glade for, at vi har kunnet hjælpe tusindvis af udsatte mennesker både herhjemme og ude i verden i en grad, så det har sat rekord. At vi har været i stand til det, skyldes blandt andet en stor stigning i opbakningen fra private og virksomheder. Vi er taknemmelige for den tillid til Røde Kors, som opbakningen vidner om,” siger generalsekretær Anders Ladekarl.

Hjælpearbejdet finansieres også af indtægter fra Røde Kors’ genbrugsbutikker, som kunne notere et overskud på 74,5 mio. kroner, hvilket er en stigning på 23 procent i forhold til 2018.

“I 2019 har butikkerne haft et historisk flot resultat, og vi skylder stor tak til både de mange frivillige, der står bag diskene, til kunderne, og til de mange andre, der støtter vores humanitære arbejde,” siger Anders Ladekarl.

Røde Kors er meget afhængig af indtægterne fra genbrugsbutikkerne, som danner en del af fundamentet for foreningens hjælpearbejde. Røde Kors forudser, at 2020 bliver et sværere år for genbrugsbutikkerne som følge af den midlertidige nedlukning af butikkerne under Corona-epidemien i år.

Kontakt:

For henvendelser kontakt Røde Kors’ pressetelefon:

3529 9699
Røde Kors.dk/presse

Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/rekord-for-rode-kors-hjaelpearbejde-i-2019?releaseId=13595512

** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu