ANNONCE

PRM / REMA 1000 lancerer ny planteserie

19. august 2020 13:49 | Af: Ritzau Info
 

Under navnet Plantekøkkenet har discountkæden REMA 1000 netop lanceret de første produkter i en ny plantebaseret serie. De nye produkter – som allerede er på hylden i butikkerne – er seks økologiske plantedrikke, og lanceringen er første skridt i en større satsning for REMA 1000, som vil udvide serien med flere forskellige produkter.

Pressemeddelelse fra REMA 1000

De aktuelle klimaudfordringer har gjort, at flere er blevet opmærksomme på muligheden for at reducere den negative påvirkning af klimaet ved at vælge plantebaserede produkter, når der købes ind. Tendensen afspejler en global trend, som også har bidt sig fast i Danmark, hvor flere og flere nu køber plantebaserede produkter. REMA 1000 har også oplevet efterspørgslen fra kunderne, som i stigende grad går efter plantebaserede produkter, fortæller indkøbs- og marketingdirektør Anders René Jensen:

“Det er vigtigt for os at tilbyde produkter, som kunderne ønsker at købe, og vi har igennem en længere periode erfaret, at kunderne i stigende grad efterspørger plantebaserede varer, og derfor er vi glade for nu at kunne præsentere de første produkter i vores nye serie – Plantekøkkenet – som med tiden gerne skulle blive et letgenkendeligt mærke, som vores kunder kan navigere efter, når de handler i vores butikker,” siger Anders René Jensen og uddyber omkring det nye mærke, at det hænger godt sammen med discountkædens overordnede arbejde med ansvarlighed:

“Bæredygtighed og klima er meget vigtige fokusområder for os, og derfor er det naturligt for os at udvikle vores eget mærke på dette område, fordi vi tror på, at kundernes interesse for plantebaseret mad kun vil stige fremadrettet. Derfor har vi også store ambitioner og forventninger til denne satsning, og vi ser frem til at udvide serien med flere produkter løbende,” siger Anders René Jensen.

De første produkter i REMA 1000’s nye serie, Plantekøkkenet, er seks forskellige varianter af økologiske plantedrikke, som er baseret på havre, ris, mandel og soja, og priserne er fra 12,95 kr. til 14,95 kr.

Kontakt:

Kommunikationschef Jonas Schrøder tlf.: 21640770 email: jos@rema1000.dk

Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/rema-1000-lancerer-ny-planteserie?releaseId=13598122

** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu