ANNONCE
Pressemeddelelse fra Hjerteforeningen
Flere end 300.000 danskere lider i dag af hjertesvigt, atrieflimren (forkammerflimren) eller iskæmisk hjertesygdom (åreforsnævring). Alene på grund af deres hjertediagnose er de dog ikke – modsat hvad man indtil nu har troet – i øget risiko for at få et alvorligt forløb, hvis de bliver smittet med coronarisiko. Det viser ny forskning fra bl.a. Hjerteforeningen.
– Resultaterne er overraskende, men de viser, at hjertepatienter i forhold til coronavirus (COVID-19) ikke kan og bør ses som én patientgruppe. Den viden er vigtigt for at kunne mindske bekymringerne og samtidig sikre den rigtige og bedste behandling af coronapatienter med disse hjertesygdomme, siger seniorforsker og epidemiolog i Hjerteforeningen Matthew Phelps.
Forskningschef: Vigtig nuancering
Forskningschef i Hjerteforeningen og mangeårig hjertelæge, Gunnar Gislason, glæder sig over, at denne nye viden er skabt i et godt og åbent samarbejde blandt forskere på tværs af Danmark.
– Mange hjerte-kar-patienter vil stadig på grund af deres alder eller køn være i risikogruppen for et alvorligt sygdomsforløb. Men at vi nu har fået viden om, at disse tre store hjertediagnoser ikke i sig selv er udløsende, nuancerer i høj grad det alvorlige billede, som der først tegnede sig ved starten af coronakrisen. Jeg synes, at vi her viser, at viden skabes løbende i takt med, at verden udvikler sig, og vi som samfund rammer forskellige problemstillinger, vi skal finde løsninger på sammen, siger Gunnar Gislason og tilføjer, at den nye viden også er relevant i den kommende vaccineplan:
– Nu hvor vi kan se, at en potentiel vaccine er i horisonten, kan denne viden hjælpe os til at prioritere, hvordan man bedst udvælger de personer, som skal tilbydes vaccination i første omgang.
Om forskningen
Hjerteforeningen bakker fortsat fuldt op om Sundhedsstyrelsens retningslinjer i forbindelse med coronavirus og har bl.a. oprettet den særlige side om coronavirus og hjertesygdom hjerteforeningen.dk/corona til de danske hjertesyge og deres pårørende.
Kontakt:
PRESSENUMMER 33 66 99 30
Seniorforsker og epidemiolog i Hjerteforeningen Matthew Phelps, tlf.: 53 53 17 64 eller mPhelps@hjerteforeningen.dk
Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/resultater-overrasker-forskere-tre-storre-hjertesygdomme-oger-ikke-coronarisiko?releaseId=13605589
** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **
ANNONCE