ANNONCE

PRM / Robotbranchen valfartede til København til OnRobots afsløring

30. september 2020 07:30 | Af: Ritzau Info
 

ABB. Kuka. Universal Robots. Kawasaki. Yaskawa. Mitsubishi. Der var repræsentanter fra stort set alle robotproducenter til stede, da OnRobot præsenterede sit nyeste produkt. Også en lang række salgspartnere fra hele Nordeuropa havde prioriteret at få det hele med, da OnRobot blandt andet kunne løfte sløret for, hvordan arbejdspladser nu kan automatisere poleringsopgaverne på en enkel og hurtig måde. Ved samme event i København fortalte OnRobots CEO Enrico Krog Iversen, at robotvirksomheden nu er ved at udbygge sin produktionskapacitet til en årlig global produktion af 100.000 styk.

Pressemeddelelse fra OnRobot

Troen på fremtiden er stærk hos den danske virksomhed OnRobot, som nu udvider sin fabrik i Odense med 1320 kvadratmeter og tilsvarende opskalerer på sine andre lokationer i blandt andet Ungarn. Inden 2020 er omme er OnRobot klar til at producere 100.000 af sine produkter, der gør robotter af alle fabrikater i stand til at udføre mange nye opgaver.

Den globale industris sult på at automatisere er nemlig ikke blevet mindre som følge af coronapandemien.

“Fremstillingsindustriens forsyningskæder bliver nu gentænkt i vid udstrækning, og det stiller øgede krav til automatisering, når det skal blive rentabelt at producere i lande med højere lønomkostninger og et mindre udbud af relevant arbejdskraft. Derfor udvikler vi i OnRobot teknologier, der kan automatisere 80-85 procent af alle de typiske arbejdsopgaver i en almindelig fabrik, fortalte Enrico Krog Iversen, CEO i OnRobot til nøglepersoner fra robotindustrien, der deltog i den eksklusive event i København.

I år viser OnRobots salgskurver tocifrede vækstrater, og de ventes at accelerere yderligere, i takt med at verden for kommer på ret køl efter corona-chokbølgerne. Produktporteføljen tæller nu 15 løsninger til fleksibel automation med cobots af alle fabrikater.

Alle produkter skal overfladebehandles

Vikram Kumar, General Manager, med ansvar for OnRobots markeder i Skandinavien, Storbritannien og Østeuropa, præsenterede på eventen i København det nyeste robotværktøj til at skærpe konkurrenceevnen i industrien. OnRobot Sander hedder nyskabelsen, som kan automatisere overfladebehandling af produkter, f.eks. slibning og polering. Den rummer også betydelige arbejdsmiljøgevinster på et felt, hvor man hidtil har måttet slide på medarbejderes hænder og skuldre, når de udfører ensidigt gentaget arbejde.
“Jeg ser et kæmpe potentiale i et produkt som OnRobot Sander i næsten enhver industri. For alle produkter, som vi omgiver os med, har en overflade, og de skal have en flot bearbejdet finish for at kunne afsættes, “siger Casper Hansen, CEO i Technicon, der er en af de virksomheder, der sælger OnRobots robotudstyr til fremstillingsindustrien i Danmark.

Blandt producenter var responsen på det nye produkt, at det imødekommer et oplagt urealiseret automationspotentiale, som producenterne allerede efterspørger. Slibning og polering foregår i dag mestendels manuelt på arbejdspladserne i fremstillingsindustrien.

“Vi får allerede mange henvendelser fra producenter, der ønsker at automatisere poleringsopgaver, så for os som robotleverandør, er OnRobot Sander et særdeles spændende produkt, ” siger Tara Baker, Sales Channel Manager hos KUKA i England.

Også hos Danmarks største automationshus BILA står man på spring til at fortælle sine kunder om de nye automationsmuligheder, OnRobot har åbnet med OnRobot Sander.

“Jeg ser meget frem til at tage en dialog med BILAs kunder om, hvordan de kan automatisere overfladebehandling af emner i en kollaboration robotapplikation med OnRobot Sander. Det vil være relevant i mange af de brancher, som vi hjælper med at optimere og automatisere,” konkluderede Mikael Schade, afdelingsleder i BILA.

Årets bedste robotløsning kåret

Trods rejserestriktioner og besværlige regler om karantæne, mundbind, tiltrak OnRobot deltagere fra stort set hele Nordeuropa til sin event; både Finland, England, Sverige og Danmark var repræsenteret og i konkurrencen om Årets Kollaborative Robotapplikation kom vinderen i år fra Finland, fra Oy Machine Tool Co i Helsinki, der havde bygget en løsning på en maskinfabrik, hvor to flittige cobots betjente to CNC-maskiner i døgndrift. Det var med cobots fra Danmark af fabrikatet Universal Robots udstyret med robotgribere fra OnRobot.

Kontakt:

Kontaktpersoner

Vikram Kumar
General Manager, Northern Europe and British Isles
vikram.kumar@onrobot.com
+45 22760043

Karina Andersen
PR & Marketing Manager, Northern Europe and British Isles
karina.andersen@onrobot.com
+45 21601825

PR-konsulent i Danmark
Malene Grouleff
malene@grouleff.it
+45 28915809

Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/robotbranchen-valfartede-til-kobenhavn-til-onrobots-afsloring?releaseId=13600942

** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu