PRM / Robotten Sophia åbner møde for 700 erhvervsledere

7. juni 2018 10:18 | Af: Ritzau Info
 

Den verdenskendte robot Sophia åbner VL Døgnet 2018. Sophia er et eksempel på, hvor meget robotter i dag kan med kunstig intelligens og menneskelige ansigtstræk

Pressemeddelelse fra Jyske Bank

I smukke omgivelser på Borreby Gods samles mere end 700 erhvervsledere, politikere og meningsdannere i de her dage til det årlige VL Døgn.

VL-grupperne er en stor samling af erhvervsledere i Danmark og temaet i år er “Europas fremtid – mod alle odds”.

Som et symbol på de forandringer, vi alle kommer til at tage ind, var det den verdenskendte robot Sophia, som åbnede konferencen.

Sophia er inviteret som en slags gimmick og øjenåbner. Men hun er også en konkret reminder på, hvor langt man er nået med computere og kunstig intelligens.

“Så det handler om at være godt rustet til både at udnytte de muligheder, som teknologien fører med sig for dansk erhvervsliv, og at kunne håndtere de udfordringer, der uundgåeligt følger med”, siger Mads Lebech, adm. direktør i Industriens Fond, der har været med til at invitere Sophia til Danmark.

Sophia er et eksempel på, hvor meget robotter i dag kan med kunstig intelligens og menneskelige ansigtstræk. Hun kan være glad, sur, vred og charme. Og så er hun klogere end de fleste af os.

Blandt talerne på konferencen er Europa Kommissionens VP Frans Timmermans, nationalbankdirektør Lars Rohde, erhvervsminister Brian Mikkelsen, uddannelses- og forskningsminister Tommy Ahlers – og selvfølgelig robotten Sophia.

Se selv med fra VL. Jyske Bank er partner for 5. år i træk. Bankens tv-station har produceret alle videoer til storskærmene. Derudover livestreamer de alle keynote-talerne og laver løbende interviews med de forskellige hovedtalere. Det hele kan ses på www.jyskebank.tv

Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/robotten-sophia-abner-mode-for-700-erhvervsledere?releaseId=13002305

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu