ANNONCE

PRM / Røde Kors giver madkuponer til hjemløse

8. april 2020 14:35 | Af: Ritzau Info
 

Røde Kors har modtaget 500.000 kr. fra regeringens corona-nødhjælpspakke. En del af de penge forvandles nu til mad til hjemløse i landets største byer.

Pressemeddelelse fra Røde Kors

Hjemløse er ekstra pressede under corona-krisen. Derfor giver Røde Kors nu madkuponer til hjemløse i København, Slagelse, Odense, Aarhus og Aalborg. Kirkens Korshær står for uddelingen.

“Vi ved, at det er et af de mest akutte behov lige nu. Hjemløse er ekstra pressede, fordi de mangler indtægter. Derfor er vi glade for, at vi i samarbejde med andre organisationer kan hjælpe med et måltid,” forklarer Marie-Louise Gotholdt, national chef i Røde Kors.

Røde Kors har modtaget 500.000 kr. fra Social – og Indenrigsministeriet som en del af regeringens corona-nødhjælpspakke. Det er en del af disse penge, som nu forvandles til i alt 7.000 måltider til hjemløse.

Helt konkret uddeles madkuponer til hjemløse i København, Slagelse, Odense, Aarhus og Aalborg. Det er Kirkens Korshær som står for uddelingen, da organisationen er i tæt kontakt med målgruppen gennem deres varmestuer og herberger.

Kuponerne kan veksles til udvalgte måltider i 7-Eleven frem til 15. maj 2020. 7-Eleven-butikkerne er valgt, da de har døgnåbent og ofte ligger på gadehjørner, hvor de er nemme at finde.

Kontakt:

For henvendelser kontakt Røde Kors’ pressetelefon:

3529 9699
Røde Kors.dk/presse

Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/rode-kors-giver-madkuponer-til-hjemlose?releaseId=13591643

** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu