ANNONCE

PRM / Røde Kors: Nu kan unge igen tage førstehjælpskurser og få færdiggjort kørekortet

30. april 2020 16:24 | Af: Ritzau Info
 

Mange unge mennesker har siden nedlukningen af Danmark mistet udsigten til at få deres kørekort. Det fordi førstehjælpskurser og kørekortundervisning i hele landet blev lukket ned. Men nu er førstehjælpskurser igen åbnet op og de unge strømmer til Røde Kors for at tage førstehjælpskurser og dermed få deres kørekort.

Pressemeddelelse fra Røde Kors

Da Danmark lukkede ned i marts, fik køreskoleelever aflyst deres førstehjælpskursus. Pludselig kunne de ikke færdiggøre deres kørekort, da førstehjælpsundervisning er et krav, når man tager kørekort. Røde Kors melder nu, at de igen kan åbne for førstehjælpskurser og det er til stor glæde for de unge køreskoleelever.

“Det er meget tydeligt at mærke på mine kursister, at de er utrolig lettede og glade over, at de nu endelig kan komme videre og få taget deres kørekort,” siger førstehjælpsinstruktør i Røde Kors, Andreas Lyman.

Hos Røde Kors er de også glade for igen at kunne tilbyde køreskoleelever og danskere i øvrigt førstehjælpskurser.

“Det er fantastisk, at vi nu igen kan afholde kurser. Ikke kun for de unge der glæder sig til at få deres kørekort, men for hele Danmark. For nu kan vi igen få udbredt kendskabet til førstehjælp i den danske befolkning. Det skaber tryghed og redder liv,” siger chef for førstehjælp i Røde Kors, Jakob Østerbye.

Den 21. april meldte Dansk Førstehjælpsråd ud, at kursusudbydere som blandt andre Røde Kors nu igen kan afholde førstehjælpskurser, hvis de implementerer en række nye hygiejne-tiltag. Det betyder, at deltagerantallet er sat ned til ni personer, hvor man normalt kan være op til 16 personer, og dermed kan kursisterne holde de påkrævede to meters afstand. Og samtidig bliver øvelsesdukker sprittet grundigt af mellem hver kursist, og der er krav om hyppig håndvask. De nye retningslinjer er nøje planlagt efter sundhedsmyndighedernes retningslinjer.

Andreas Lyman, førstehjælpsinstruktør i Røde Kors bekræfter dette.

“Jeg har netop afholdt det første kursus efter de nye retningslinjer, og det er gået over al forventning. Kursisterne er meget engagerede og super gode til at holde afstand og få sprittet både øvelsesdukker og hænder af.”

Røde Kors oplever netop nu en stor efterspørgsel på førstehjælpskurser fra køreskoleelever og har pt. slået kurser op i alle landets regioner. Røde Kors regner med i løbet af sommeren at være oppe på fuld kapacitet igen, så alle køreskoleelever kan snart se frem til at finde et kursus helt tæt på, hvor de bor.

Kontakt:

Jakob Østerbye, jaoes@rodekors.dk, 20 49 10 86

Røde Kors’ pressetelefon, 35 29 96 99

Førstehjælpsinstruktør Andreas Lyman, tlf.: 25 85 41 80

Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/rode-kors-nu-kan-unge-igen-tage-forstehjaelpskurser-og-fa-faerdiggjort-korekortet?releaseId=13592649

** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu